Anklagemyndighed: Svindel hos telegigant

Den kinesiske telegigant Huawei bliver nu anklaget for svindel af den amerikanske anklagemyndighed

Den amerikanske anklagemyndighed har mandag offentliggjort, at den rejser tiltale i sag om den kinesiske telegigant Huawei.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Anklagerne er rettet mod Huawei, to af virksomhedens datterselskaber samt Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou.

Virksomheden er også anklaget i en særskilt sag for at stjæle forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

Anklagerne går efter at få udleveret Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, som blev anholdt 1. december i Canada. Hun anklages for svindel ved at vildlede banker om Huaweis forretninger med Iran.

De amerikanske anklagere beskylder Huawei for at bruge et Hong Kong-selskab til at sælge udstyr i Iran i strid med USA's sanktioner. 

Ifølge den amerikanske anklagemyndighed lavede Huawei forretninger i Iran via Hong Kong-virksomheden med navnet Skycom, og angiveligt fik Meng Wanzhou amerikanske banker til at tro, at de to virksomheder var adskilt.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere