Anklaget for gruppevoldtægt på Cypern: Vil sagsøge kvinden

En af de 12 unge israelere, der var anklaget for en gruppevoldtægt mod en 18-årig britisk kvinde, vil nu sagsøge hende

Den dømte kvinde forlader retten, efter hun blev kendt skyldig i falsk anmeldelse. Video: AP

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tip os!

Har du været udsat for et seksuelt overgreb på ferie, hvor du har følt dig tvunget til at trække din anmeldelse tilbage, kontakt da gerne Ekstra Bladet på julie.kragh@eb.dk

17. juli 2019 kontaktede en dengang 18-årig britisk kvinde politiet i det kendte ferieområde Ayia Napa i Cypern.

Hun fortalte, at hun var blevet gruppevoldtaget af 12 israelske mænd, der ligesom hun selv var på ferie i landet.

Mændene, der var i alderen 15 til 22 år, blev anholdt og tilbageholdt, men siden løsladt. Ifølge mændene havde de sex med samtykke fra kvinden.

I stedet blev kvinden anholdt, fordi hun ifølge det cypriotiske politi havde fremsat falske anklager. Selv fastholder hun, at hun blev presset til at trække anklagerne om gruppevoldtægt tilbage ved en otte timer lang afhøring, hvor der hverken var en advokat eller en tolk til stede, skriver BBC.

30. december blev hun fundet skyldig i at indgive falsk anmeldelse ved Distriktsdomstolen i Paralimni.

Dommer Papathanasiou lagde i sin domsafsigelse vægt på, at 'den anklagede ikke gjorde godt indtryk' og tilføjede, at 'der ikke var foregået nogen voldtægt eller vold'.

Strafudmålingen finder sted 7. januar. Kvinden risikerer et års fængsel samt en bøde på over 12.000 kroner.

Sagen følges tæt af menneskerettigheds- og ligestillingsgrupper.

Demonstranter viser deres støtte til den 19-årige foran retten i Paralimni 30. december. Foto: Ritzau Scanpix
Demonstranter viser deres støtte til den 19-årige foran retten i Paralimni 30. december. Foto: Ritzau Scanpix

Kvinderettighedsaktivister protesterer uden for retten i Paralimni på Cypern 30. december for at støtte kvinden, som nu er blevet dømt for falsk anmeldelse af en gruppevoldtægt og står til at få et års fængsel.  Foto: Akovos Hatzistavrou/AFP Ferie - 2. jan. 2020 - kl. 12:36 Turister boykotter Cypern efter dom for falsk anmeldelse

Fortjener kompensation
Ingen af de 12 israelske mænd var til stede under retssagen, men i et interview med Daily Mail fortæller en af dem - 18-årige Yona Golub - at han ønsker økonomisk kompensation.

- Vi har tænkt os at sagsøge hende. Hun fortjener at komme i fængsel, lyder det.

I interviewet indrømmer han ifølge avisen, at hans liv ikke har ændret sig siden episoden, men fastholder alligevel, at han og de 11 andre mænd er ofre.

- Vi fortjener kompensation for det, vi er gået igennem. Jeg ved ikke, hvor meget jeg burde få, slår han fast.

Sådan ser det ikke ud for den unge kvinde, der sad fængslet på Cypern i over en måned og ikke har fået lov til at forlade landet siden.

Yona Golubs udmelding har fået sindene i kog i Storbritannien, hvor der i forvejen er iværksat en kampagne for at boykotte Cypern som feriedestination.

De 12 mænd landede i hjemlandet kort efter at være blevet løsladt. Her blev de modtaget af familie med champagne og fejrede friheden med at synge 'briten er en luder'.

Kæmper for retfærdighed
Ifølge den 19-årige er hun blevet kontaktet af mange andre kvinder, der har haft lignende oplevelser af voldtægt på Cypern, og en skandinavisk kvinde har i The Telegraph beskrevet, hvordan hun blev voldtaget af to mænd i 1998, men endte med at trække sin anmeldelse tilbage efter pres fra politiet.

Tip os!

Har du været udsat for et seksuelt overgreb på ferie, hvor du har følt dig tvunget til at trække din anmeldelse tilbage, kontakt da gerne Ekstra Bladet på julie.kragh@eb.dk


Den 19-årige har ikke lagt skjul på, at hun havde sex med en af de israelske mænd, som hun havde mødt et par dage forinden og kommunikeret med på sociale medier efterfølgende.

Men hun fastholder, at hun ikke ønskede at have sex med andre end ham, der er blevet identificeret som Sam.

Ifølge hende kom hans venner ind i værelset, mens de havde sex. Sam holdt hende fast, mens hun blev voldtaget af flere af hans venner, mens andre filmede.

- Jeg ved ikke, hvor mange af dem der voldtog mig. Jeg kunne ikke se det, forklarede hun i retten ifølge The Telegraph.

Hun flygtede halvnøgen fra hotellet og fik hjælp af sine venner til at komme på hospitalet, der efterfølgende tilkaldte politiet. Der blev fundet dna fra fire mænd, blev det forklaret i retten.

'Alvorlig bekymring'
Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har udtrykt 'meget alvorlig bekymring' over for Cypern i forbindelse med landets behandling af den 19-årige pige, fortæller han ifølge BBC.

- Vi kontrollerer ikke det cypriotiske retssystem, men der er helt klart spørgsmål omkring processen, fair rettergang og sikkerhedsforanstaltninger, der har været relevante i denne sag, har han forklaret.

I interviewet fortæller han, at han har været i kontakt med moderen til den 19-årige, der fortæller, at hendes datter lider af alvorlig ptsd, hallucinationer samt hypersomnia, der får hende til at sove mellem 18 og 20 timer i døgnet.

112 - 30. dec. 2019 - kl. 10:23 Kvinde anklagede 12 mænd for gruppevoldtægt: Nu er hun selv dømt

93 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere