Så snart, taxaen holdt stille ved hospicet i Skive, rev Anne Vistesen døren op. Hun løb indenfor, og selvom øjnene var våde af gråd, fandt hun hurtigt frem til den rigtige stue.
Hendes fars ansigt lyste op i et stort og lykkeligt smil, da hans 43-årige datter kom stormende ind på stuen.
- Jeg elsker dig, skat, var det eneste, han sagde.
- Jeg elsker dig, far, svarede hun.
Et lille kvarter senere blev Annes 66-årige far lagt til at sove. Familien fik aldrig mulighed for at tale med ham igen, for dagen efter, fredag den 8. juni om eftermiddagen, åndede han ud, mens han stadig sov.
Betjenten Søren blev kontaktet af en presset mand i en bil - 20 minutter senere skete et mirakel
Anne Vistesens sidste stund med sin far var kun mulig, fordi hun få timer tidligere mødte en meget hjælpsom kvinde. En togfører i det tog, hun fredag morgen hoppede på i Roskilde, da hun havde fået at vide, at nu var det ved at være tid.
Uhelbredelig tumor
Omkring seks måneder tidligere havde familien fået at vide, at Anne Vistesens far havde en stor og uhelbredelig tumor i lungen. Siden da gik det stærkt, og de sidste 14 dage var det bare et spørgsmål om kort tid.
Men turen fra Roskilde til Skive involverede flere stop med tog og bus, og Anne Vistesen kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun satte sig i togsædet med en flere timer lang udsigt til at se sin syge far.
- Togføreren kom hen til mig flere gange, og spurgte, om jeg var okay. Hun kom med en flaske vand og noget chokolade. Hun var virkelig sød, fortæller Anne Vistesen til Ekstra Bladet.
Er du 18 år? Så vil EU give dig en gratis ferie
At den kvindelige DSB-ansatte skulle blive afgørende for, at hun fik sin far at se i vågen tilstand en allersidste gang, havde Anne Vistesen dog ikke forestillet sig. Men omtrent tre kvarter, før toget ankom til Aarhus, kom den ansatte endnu engang ned til hende. Denne gang sagde hun:
’Du skal bare vide, at når du kommer til Aarhus, så skal du bare gå ud fra stationen. Der går du til højre, og så står der en taxa. Den tager du med, og den er betalt af DSB fra Aarhus til Skive’.
- Hvis de ikke havde givet mig den taxa til Skive, så havde jeg aldrig nogensinde fået det sidste smil og det sidste farvel fra min far. Var jeg kommet 20 minutter senere, så havde jeg ikke nået det, fortæller en rørt Anne Vistesen, der i går, en uge efter hun kom stormende og stortudende ind på hans hospice, bisatte sin far sammen med resten af familien.
Arrige bilister blinkede og dyttede af Lars: Kun Natascha så at han var en helt
Tak, DSB!
Hun har fortalt historien om den kvindelige togfører til flere af sine venner og familiemedlemmer, og flere har sagt, at de synes, hun skal gøre noget for at sige tak for den gode gerning.
Derfor sendte hun en mail til DSB’s kundeservice, hvor hun takkede togføreren, hvis navn hun dog ikke var sikker på, at hun havde fået helt rigtigt fat i.
Ekstra Bladet har kontaktet DSB og har med deres hjælp fundet frem til den hjælpsomme togfører, som viser sig at være Bente Olesen fra Sindal i Nordjylland. Da hun får nyheden om, at Anne Vistesen kun takket være hendes og DSB's hjælp nåede at sige farvel til sin far, siger hun:
- Hold da op, jeg kommer sådan helt til at fryse af det. Det var sørme godt. Jeg spekulerede selvfølgelig på det bagefter, og håbede virkelig, at hun kom frem i tide, siger Bente Olesen, der fortæller, at hun lagde mærke til Anne Vistesen, fordi hun sad i toget og var meget ked af det og græd. Da hun spurgte, om der var noget, hun kunne gøre for hende, fik hun historien om faren, der var døden nær på et hospice i Skive.
Da Bente Olesen kunne se, at nogle signalproblemer truede med at forsinke toget, så Anne Vistesen måske ikke ville kunne nå sin forbindelse og først komme endnu senere frem til sin far, tog hun en beslutning.
- Jeg har selv mistet min far, og jeg ville godt nok have været ked af ikke at kunne nå at sige farvel. Så det var fordi, jeg syntes, det var en særlig situation, at jeg ville gøre lidt, så hun kunne nå det. Jeg syntes, det var så synd, at hun sad der og var så ulykkelig, fortæller den jyske togfører, som blev temmelig overrasket, da hun fik at vide, at Anne Vistesen havde skrevet til både DSB og Ekstra Bladet for at sige tak.
- Det var da rigtig sødt af hende overhovedet at bruge tid og energi på at skrive bagefter. Men det er virkelig rart at få at vide, om det gik, som det skulle. Og det er dejligt at vide, om folk kommer frem, hvis de har været i en situation, hvor det hele har været lidt svært, siger Bente Olesen.
Da en ung kvinde for et par måneder siden overhørte en 'frisk' samtale i toget fra Aarhus, ringede hun straks til politiet.
