Anonym nabo har klaget: Nu får ægtepar én uge til at grave 'farlige' blomster op

Efter én naboklage skal Brian og Sally Williams nu fjerne blomsterne, de plantede ved vejen for 27 år siden

Sally og Brian Williams er knust efter at have fået besked på at fjerne blomsterne, de plantede for over 27 år siden. Foto: Ritzau/Polfoto
Sally og Brian Williams er knust efter at have fået besked på at fjerne blomsterne, de plantede for over 27 år siden. Foto: Ritzau/Polfoto

Da ægteparret Brian og Sally Williams i 1991 plantede frø langs den snævre vej i den lille britiske landsby Loxley, havde de ikke regnet med, at blomsterne, der spirede af dem, ville trække overskrifter 27 år senere.

Da det grønfingrede par flyttede ind i et hus i byen, mente de nemlig, at den lille vej var blevet forsømt af det lokale byråd, og de tog derfor selv affære.

Ægteparret har passet og plejet blomsterne i vejsiden hver eneste dag, siden de købte huset overfor på den snævre vej. Men nu er det formentlig slut. Foto: Ritzau/Polfoto
Ægteparret har passet og plejet blomsterne i vejsiden hver eneste dag, siden de købte huset overfor på den snævre vej. Men nu er det formentlig slut. Foto: Ritzau/Polfoto
 

Men en anonym nabo har klaget over det farverige blomsterorgie i byens vejkant, og derfor har byrådet nu givet Brian og Sally Williams en uge til enten selv at fjerne buskene eller betale for at få det gjort.

Det skriver Sheffield Star.

'Desværre kan blomsterbede såvel som sten og vandtønder udgøre en fare for andre trafikanter', lyder forklaringen fra Sheffield Council.

Se også: Papegøje siger 'f**k af!' til brandmand der vil redde den fra hustag

- De sagde, at det bare er deres retningslinjer, siger Sally Williams til det lokale medie.

Hun og Brian Williams fortæller, at de oprindeligt lagde sten ved den misligholdte vej for at undgå, at den faldt sammen. For et par år siden blev der dog fra byrådets side lagt ny asfalt hen over stenene.

3000 har allerede skrevet under på en underskriftindsamling om at bevare ægteparrets blomster. Men byrådet står fast på deres beslutning. Foto: Ritzau/Polfoto
3000 har allerede skrevet under på en underskriftindsamling om at bevare ægteparrets blomster. Men byrådet står fast på deres beslutning. Foto: Ritzau/Polfoto
 

- Stenene har været der længe. Vi fornyer også blomsterne hvert år og passer dem hele tiden, ligesom med vejen, siger Sally Williams.

Hun har bemærket, at der er kommet flere sommerfugle, fugle og bier til området, hvilket var en del af planen med at plante de mange blomster. Desuden er blomsterne blevet til lidt af et samlingspunkt og et samtaleemne, når folk kommer på besøg.

3000 underskrifter
Ægteparrets naboer har nu startet en underskriftindsamling for at bevare blomsterne. Ifølge Daily Mail har over 3000 allerede skrevet under. Men trods den lokale opbakning holder byrådet fast og henviser desuden til, at klagen kom fra en nabo, som mente, blomsterne udgjorde en fare i trafikken.

Helen og Peter Shaw har ikke udsigt til andet end halmballer fra deres have. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 17. aug. 2018 - kl. 11:33 Landmand bygger ni meter høj mur af halm for at 'irritere naboer der blokerede hans byggetilladelse'

- De er overhovedet ikke farlige. Det er ikke et område, der bliver brugt til at krydse vejen, og ingen biler ville kunne parkere der. Vejen er simpelthen for smal, siger Sally Williams.

Anderledes vildt gik det for sig et andet sted i England, hvor en tømrer smadrede splinternye huse 'som hævn for ingen betaling'

136 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere