Ansat havde Forsvarets ejendele derhjemme

Politiet fik i december ret til at ransage hos i alt fire ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Den 62-årige mand er sigtet i svindelsagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse, men hvad er det egentlig for en sag? Henrik Qvortrup genopfrisker din hukommelse.

Ved du noget? TIP Ekstra Bladets journalist på MR@eb.dk

En 62-årig mand ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har indrømmet at have ting købt for Forsvarets midler på sin bopæl.

Det fremgår af en ransagningskendelse fra Retten i Holstebro, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

'Min klient afgav g.d. (gårs dato, red.) under afhøring forklaring om, at der på adressen findes effekter indkøbt for forurettedes midler. Min klient gav her tilladelse til, at politiet måtte afhente disse effekter. Der er derfor ikke indsigelse imod ransagning af denne adresse,' oplyste advokaten for den 62-årige i et brev til retten.

Se også: Politiet fik tilladelse til ransagning hos fire fra skandalestyrelse

Oplysningerne kom frem under et retsmøde 18. december, hvor politiet forsøgte at få en dommerkendelse til at ransage hos i alt fire medarbejdere hos Ejendomsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ekstra Bladet har på baggrund af billeder af den 62-åriges hus optalt indbo for en nypris på 1.228.947 kroner. Foto: PR
Ekstra Bladet har på baggrund af billeder af den 62-åriges hus optalt indbo for en nypris på 1.228.947 kroner. Foto: PR
 

Hvad den 62-åriges forklaring er på, hvorfor effekter købt for Forsvarets penge var endt hjemme hos ham, eller hvilke effekter det drejer sig om, vil den 62-åriges advokat Peter Brink ikke kommentere.

- Han nægter sig skyldig i den fulde sigtelse, og vi afventer nu politiets efterforskning. Derfor har jeg ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, siger Peter Brink.

Han fortæller videre, at hans klient er sigtet for bestikkelse og mandatsvig.

Se også: Se de vilde billeder: Svindelsigtet har møbler for 1,2 millioner

Mistanke om mandatsvig
Anklagemyndigheden gjorde over for retten gældende, at politiet mener, at der er begrundet mistanke om mandatsvig jævnfør straffelovens paragraf 280 mod de fire medarbejdere.

Dommeren var enig i, at der var 'rimelig grund' til den mistanke, og politiet fik dermed tilladelse til at ransage i alt fem ejendomme ejet af de ansatte. To af ejendommene havde den 62-årige som ejer.

'Efter de foreliggende oplysninger om de efter for store betalinger etablerede "skyggekonti", er (navne på fire personer, red.) med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 280, der kan medføre fængselsstraf.

'Ransagninger hos dem må desuden af de grunde, som anklagemyndigheden har anført, antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Betingelserne i retsplejelovens § 794, stk. 1 og stk. 2, er derfor opfyldt', lyder det i kendelsen.

Den svindelsigtede ses her uden for sit hus i færd med at montere traileren. Foto: Privat. Dagsorden - 9. jan. 2020 - kl. 06:49 Svindelsigtet rømmer huset

Hundedyrt design
Ekstra Bladet kunne i december afsløre, at den 62-årige mand i sit hus havde designermøbler for flere hundrede tusinde kroner. Flere af effekterne i huset var samtidig magen til ting, som den 62-årige havde købt via en skyggekonto hos elfirmaet Søndergaard El.

Se også: Se billederne: Svindel-sigtets hus gennem vild forvandling

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 62-årige forsøgte at komme af med huset i andet halvår af 2019. Sådan så en salgsannonce for huset ud. Foto: PR
Den 62-årige forsøgte at komme af med huset i andet halvår af 2019. Sådan så en salgsannonce for huset ud. Foto: PR
 

Netop elfirmaet Søndergaard El er central i den sag med den 62-årige, politiet nu efterforsker.

En tidligere økonomiansvarlig i elfirmaet henvendte sig nemlig til Rigsrevisionen og fortalte om, hvordan ansatte i Ejendomsstyrelsen bad elfirmaet om at fakturere Forsvaret for flere penge, end en given opgave kostede.

På den måde opbyggede de en skyggekonto, de kunne disponere over.

Ifølge en opgørelse, som den økonomiansvarlige førte, købte den 62-årige mand for over 525.948 kroner på skyggekontoen på få måneder. Hvor tingene endte er uvist.

Direktøren for elfirmaet Søndergaard El, Brian Søndergaard, har tidligere erkendt, at ansatte fra styrelsen opbyggede tilgodehavender hos elfirmaet, men han afviser, at han havde mistanke om, at der foregik noget, der ikke var efter bogen.

Se også: Elfirma 'fuldt tilfredse' med fyret revisor i svindelsag

Senest har Ekstra Bladet kunnet afdække, hvordan en mangeårig betroet medarbejder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gav sin kærestes firma millionordrer, til hvad der tilsyneladende var en overpris.

Læs Ekstra Bladets afsløringer om den betroede medarbejder nedenfor.