Ansatte over 60 år kan få 20 ekstra fridage

Ansatte på 60 år og derover står til blive tilgodeset i de igangværende overenskomstforhandlinger. Det skriver Avisen.dk

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

Billedet tegner sig nu, hvor der bliver forhandlet om nye aftaler for ansatte i industrien. Denne aftale danner normalt model for alle andre i det private erhvervsliv.

En række velinformerede kilder bekræfter over for Avisen.dk, at seniorer har udsigt til forbedringer i de nye overenskomster.

I forbindelse med forhandlingerne indgår et forslag om, at ansatte over 60 kan få op til 20 ekstra fridage om året.

Ingen af topforhandlerne fra Dansk Metal og Dansk Industri ønsker at udtale sig, så længe forhandlingerne om den nye overenskomst står på. Det oplyser organisationernes pressemedarbejdere.

Men Avisen.dk har talt med flere kilder omkring forhandlingerne. De ønsker dog ikke at udtale sig til citat. Én siger:

- Det skal virkelig undre mig meget, hvis der ikke kommer bedre senior-ordninger ud af forhandlingerne.

I forbindelse med forhandlingerne bliver der talt om at øge ældre medarbejderes muligheder for at gå ned i tid. Altså give mulighed for, at man de sidste år i job kan trappe ned for eksempel med en eller flere ugentlige fridage.

En af modellerne, der indgår i forhandlingerne om nye overenskomster, er ifølge kilder at give seniorer mulighed for at købe sig til mere frihed.

Specifikt går modellen ud på, at ansatte, som nu er 60 år eller derover, får mulighed for at få fridage i stedet for, at arbejdsgiveren indbetaler penge til pension. Det kan give op til cirka 16 ekstra fridage om året med løn.

Derudover kan der blive mulighed for at få penge på den såkaldte fritvalgs-lønkonto vekslet til fridage. Det kan give op til 4 ekstra fridage om året.

- Denne mulighed kombineret med, hvad man ellers kan forhandle sig til med sin chef, kan give seniorer nogle gode, skæddersyede ordninger, siger en kilde.

Selv om forslaget lyder godt, maner Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet og erfaren forsker i ældres vilkår på arbejdsmarkedet, til besindighed.

- Som senior skal man tænke sig meget grundigt om, før man veksler pensions-indbetaling til fridage nu og her. For det betyder jo, at der er færre penge at gøre godt med den dag, man går på pension, siger Per H. Jensen.

Lars Løkke Rasmussen har planer om at hæve pensionsalderen. Det bekymrer håndværkere, som frygter at bliver slidt ned. Det kan du læse mere om her:

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere