Ansigtstatoveret sviner kommune: Spar mig for jeres penge

René Ekkelund Jørgensen har tatoveringer i ansigtet og udtrykker i en video på Facebook sin forargelse over, at man kan få fjernet 'kunstværkerne' for kommunale kroner

I denne Facebook-video kan du høre, hvad René Ekkelund Jørgensen mener om Aarhus Kommunes nye politik

I Aarhus Kommune har et enigt byråd vedtaget et nyt initiativ for at få langtidsledige på arbejdsmarkedet.

Se også: Ledige kan få fjernet tatoveringer for 50.000 kommunale kroner

Landets næststørste kommune har netop indført såkaldte 'borgerbudgetter', som betyder, at de ledige blandt andet kan få fjernet ansigtstatoveringer og få over 50.000 kroner til projektet.

Nu udtrykker den ansigtstatoverede René Ekkelund Jørgensen, 32, fra Aarhus sin utilfredshed med kommunens politik i en video på Facebook fra den populære satireside René og Christian, som han driver med vennen Christian Sandberg.

Aarhusianeren mener, at pengene i stedet burde bruges på de ældre.

- Bare fordi man er ansigtstatoveret, er det ikke ensbetydende med, at man er en fandens karl, siger René Ekkelund Jørgensen, 32, til Ekstra Bladet.

- Jeg er ikke voldspsykopat, rocker, og jeg begår heller ikke kriminalitet, lyder det fra aarhusianeren, der udover at beskæftige sig med Facebooksiden, er sygemeldt.

Han understreger i videoen, men også over for Ekstra Bladet, at han under ingen omstændigheder vil tage imod kommunens penge og få sine tatoveringer fjernet. Han er dog efterhånden vant til folks reaktioner. For eksempel nævner han, at ældre damer ofte går en stor bue uden om ham.

- Nu er jeg begyndt at gå uden om dem, når de gør det, fortæller han med et lille grin i telefonrøret.

Se også: Stadig flere danskere vil have ulovlige tatoveringer

Blev skudt af politiet
René Ekkelund Jørgensen har været ansigtstatoveret i to et halvt år og har drømt om at få 'kunst' i ansigtet, siden han var barn og så filmen 'Once Were Warriors' fra 1994.

Han er i øjeblikket sygemeldt, fordi han skal i retten mod politiet. Sagen drejer sig om, at René Ekkelund Jørgensen i 2013 blev skudt i benet af politiet, fordi en betjent følte sig truet på livet og derfor affyrede to til tre skud mod ham. Ifølge betjenten skulle han have forsøgt at køre ham over i sin tuktuk (et trehjulet køretøj, red.). Sagen er efterfølgende blevet undersøgt af Den uafhængige Politianklagemyndighed.

René Ekkelund Jørgensen afviser, at skuddene kunne være sket på grund af hans ansigtstatoveringer, da det skete i mørke. Du kan høre René egens version af episoden her.

290 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere