Antallet af corona-relaterede dødsfald runder 1000 i Storbritannien

I alt 1019 personer er nu afgået ved døden efter smitte med coronavirus i Storbritannien

Antallet af personer, som er afgået ved døden efter smitte med coronavirus, er nu i alt 1019 i Storbritannien.

Det oplyser Sundhedsministeriet i London, skriver BBC.

Antallet runder 1000, efter at 260 personer er afgået ved døden det seneste døgn. I alt 17.089 er bekræftet smittet med virussen.

Ifølge BBC er dem, der er døde i de sidste 24 timer, mellem 33 og 100 år gamle, og en stor del af dem havde underliggende sygdomme

Kun 13 personer havde ingen underliggende sygdomme. De var alle over 63 år gamle.

Indførte flere tiltag
Efter at have tøvet med at lave tiltag i forbindelse med coronakrisen indførte den britiske regering mandag i denne uge strikse regler for at forhindre yderligere smitte med virussen.

Alle ikke-nødvendige butikker er således blevet lukket, så kun dagligvareforretninger og apoteker forbliver åbne.

En lang række udendørs faciliteter er derudover blevet lukket ned. Det omfatter blandt andet legepladser og sportsfaciliteter.

Derudover er det kun under få omstændigheder tilladt at forlade sit hjem. Eksempelvis hvis man skal købe noget mad og drikke, og det bliver kun tilladt én gang om dagen at dyrke motion udendørs, eksempelvis en gåtur eller en løbetur. Man må kun foretage turen alene eller i selskab med nogen fra ens husstand.

Samfund Storbritannien lukker alle ikke-essentielle butikker

Nyheder Boris Johnson er testet positiv for coronavirus

Kort om coronavirus

Forstå 'familien' af coronavirus, og hvor usynlig en fjende den er

DU kan hjælpe med at begrænse udbredelsen af coronavirus ved at følge de simple råd i grafikken herunder:

Sådan føles det
Vær særligt opmærksom på symptomerne på coronavirus. Her kan du se, hvad du især skal holde øje med.

Forstå sygdommen
Coronavirus har på kort tid sat adskillige lande helt i stå. I grafikken herunder kan du blive klogere på den lille virus med den store effekt.