Annonce:
Annonce:

Antallet af indlagte stiger til det højeste i to måneder

Der er registreret 1085 smittetilfælde det seneste døgn, mens der er kommet ti flere indlagte

Så langt er vi nået med covid-19-vaccinationerne

Så langt er vi nået med covid-19-vaccinationerne.
Annonce:
Følg Samfund

Der har den seneste måned været en stigning i antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

Torsdag er antallet steget med 10 til 113. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed er det samlede antal indlagte på det højeste i to måneder.

Selvom indlæggelserne er stigende, er hospitalerne på ingen måde pressede.

Dog mener Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, at det er vigtigt at fokusere på de indlagte.

- Det vigtigste lige nu er at finde ud af, hvilke aldersgrupper de indlagte tilhører, så vi kan starte forebyggelsesarbejdet. Vi skal vide, om der er vaccinerede blandt de indlagte.

Sundhedsstyrelsen har ophævet arealkravet, og det vil få betydning for de næste ugers smittetal, fortæller Eskild Petersen.

Annonce:

- Smittetallet vil naturligvis stige, men vi kommer ikke til at se en ny nedlukning. For mange danskere er vaccinerede, så det bliver ikke nødvendigt.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

Der er dog sket et skift i aldersfordelingen, så omkring 40 procent af de indlagte er under 40 år. I vinter var det kun omkring ti procent.

Der er det seneste døgn registreret 1085 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

De seneste smittede er fundet via 57.072 PCR-test, som tages med en podning i halsen.

Det giver en positivprocent - andelen af smittede - på 1,90 procent, hvilket er det højeste siden starten af januar.

Der er dog sket stort fald i antallet af tests de seneste måneder, så det kan være svært at sammenligne tallet én til én over tid.

Der er registreret et coronarelateret dødsfald det seneste døgn. Dermed er Danmark oppe på 2555 dødsfald siden marts 2020.

FAKTA: Nu er 3,65 millioner danskere færdigvaccineret

3.651.972 borgere i Danmark er nu færdigvaccineret. Det svarer til 62,4 procent af befolkningen.

73,7 procent af befolkningen har påbegyndt deres vaccinationsforløb. Det er 4.313.191 personer.

I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer, der er fyldt 12 år. Statens Serum Institut (SSI) opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Læs her, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andet borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

Her har 1.567.259 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,5 procent af målgruppen. 1.555.450 er færdigvaccinerede. Det svarer til 95,8 procent.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 263.774 personer (93,2 procent).

Færdigvaccinerede: 260.181 (92 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 318.697 (91,6 procent).

Færdigvaccinerede: 312.527 (89,7 procent).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 305.120 (89,8 procent).

Færdigvaccinerede: 296.159 (87 procent).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 516.216 (84,8 procent).

Færdigvaccinerede: 463.946 (76,2 procent).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 512.540 (78,9 procent).

Færdigvaccinerede: 415.497 (63,9 procent).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 472.814 (70,7 procent).

Færdigvaccinerede: 247.396 (37 procent).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 229.861 (66,8 procent).

Færdigvaccinerede: 90.166 (26,2 procent).

* 11: Borgere i alderen 12-15 år:

Påbegyndt: 125.405 (46,1 procent).

Færdigvaccinerede: 10.604 (3,9 procent).

Bemærk, at opgørelsen kun medregner de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Antallet af personer, der har fået første stik, omfatter også dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: