Antallet stiger: 1,85 millioner kunder ramt af TDC-nedbrud

Antallet af kunder, der er påvirket af TDC's nedbrud på mobilnetværket, er steget. Det oplyser TDC

Det ser nu ud til, at op til 1,85 millioner kunder kan være påvirket af TDC nedbrud. Det oplyser TDC til Ritzau.

I en pressemeddelse oplyser TDC, at de arbejder på at løse fejlen.

- Vi arbejder med alle ressourcer på at rette fejlen, men der er endnu ingen konkret tidshorisont på at genoprette servicen. Vi har alle eksperter på både internt og fra leverandører til at hjælpe med at løse problemet, skriver de.

Kommunikationspartner hos TDC, Nis Peder Kolby, fortæller til TV2, at der ikke er grund til at være bekymret for Cyberangreb.

- Der er ingen grund til at tro, at vi er blevet hacket, siger kommunikationspartneren.

Pressemeddelelsen oplyser desuden, at alle der er berørte af nedbruddet stadig kan ringe 112, hvis det er nødvendigt.

- Det er enormt vigtigt for folk, at de kan foretage opkald. Særligt i dag, hvor det kan blive relevant at foretage nødopkald eller tjekke op på sine nærmeste i de usikre vejrforhold, siger Nis Peder Kolby til TV2.

Ekstra Bladet følger sagen

Se også: Kæmpe-nedbrud for 450.000 spreder sig: - Det er under al kritik

 

 

176 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere