Anti-hjemløse-spyd fjernet efter nogen gjorde dette

Familie protesterede mod spyd, der skal forhindre hjemløse i at sove foran bygninger. Nu er de fjernet

To unge brødre købte puder og sandwiches for at protestere mod en lokal bygnings installation af spyd mod hjemløse. Foto: M.E.N.
To unge brødre købte puder og sandwiches for at protestere mod en lokal bygnings installation af spyd mod hjemløse. Foto: M.E.N.

Det gav alvorligt bagslag for ejerne af kontorbygningen Pall Mall Court i Manchester i England, da de for nylig besluttede sig for at sætte spyd op, der skulle forhindre hjemløse i at bruge stedet til at sove. Det skriver Manchester Evening News.

Stykket foran bygningen er kendt for, at netop hjemløse ynder at bruge det til overnatning, og det resulterede altså i den lidt drastiske foranstaltning, som meget hurtigt skabte voldsom debat blandt lokale, som kaldte spyddene ’drakoniske’ og ’umenneskelige’.

Jennie Platt og hendes to sønner Sam og George på 10 og 11 år, gik endda skridtet videre i protesten mod de meget hurtigt meget udskældte anti-hjemløse-spyd.

De to unge drenge tog i det lokale indkøbscenter for at købe en stor bunke puder, som de brugte til at dække spyddene til. Sammen med dem købte de sandwiches og efterlod dem til de hjemløse, og på et papskilt skrev de beskeden: ’Tag plads og tag noget at spise’.

- Jeg så historien på M.E.N.’s (Manchester Evening News’, red.) hjemmeside, og det gjorde mig virkelig vred. Det er et sted, hvor folk kan holde sig varme og få ly, folk behøver ikke være så onde, siger Jennie Platt til det lokale medie.

Dækningen af spyd-installationen fik også byrådspolitikerne til at gå ind i sagen.

- Jeg havde en fornuft-samtale med dem søndag aften. Vi ved alle, at der er store problemer i byens centrum, men den eneste måde, vi kan løse dem, er ved, at virksomheder og byrådet arbejder sammen med hjemløse og hjemløse-organisationer, siger Pat Kearney, der er talsmand for byrådet i Manchester.

Og nu tyder noget på, at protesterne har haft en effekt, for i dag kan Manchester Evening News konstatere, at spyddene er blevet fjernet. Mediet har flere gange uden held forsøgt at få en kommentar fra bygningens ejere.

Læs også historien om Khalil, der før var en hjemløs junkie. Nu er han multimillionær.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere