Antistoftest blev stoppet af komité

Et studie, der skulle resultere i en antistoftest, blev i foråret stoppet af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden

Flere danskere får nu glæde af den antistoftest, der i foråret blev stoppet. Foto: Henning Bagger
Flere danskere får nu glæde af den antistoftest, der i foråret blev stoppet. Foto: Henning Bagger

En forskergruppe ville i foråret lave et forskningsprojekt, der skulle udvikle en blodprøvetest.

Målet var, at testen skulle meget præcist kunne fortælle, om en person havde dannet antistoffer mod corona.

Projektet blev dog ifølge Dagens Medicin afvist, og en af forskerne bag blev politianmeldt. 

Der skulle i alt indsamles blodprøver fra 400 danskere.

Ingen tilladelse til blodprøver
Komitéen vil ikke komme ind på, hvorfor de afviste forskningsprojektet fra Molekylær Medicinsk Laboratorium på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Den politianmeldte forsker bag, professor Peter Garred, peger dog på dårlig kommunikation i et skriftligt svar til Dagens Medicin.

Han havde ikke på forhånd sikret sig, at Den Videnskabsetiske Komité havde godkendt projektet med blodprøver.

Den manglende godkendelse førte efterfølgende til politianmeldelsen, da det er lovpligtigt, at projekter anmeldes før de påbegyndes.

Tester med stor sikkerhed
9. juni kunne resultatet så præsenteres for offentligheden.

To nyudviklede antistofttests kan med en sikkerhed på over 97 procent vise, om en person har haft en COVID-19-infektion.

Projektet fik 3,8 millioner kroner i støtte fra Carlsbergfondet og blev også lavet i samarbejde med Novo Nordisk.

19 kommentarer
Vis kommentarer