Anton blev undersøgt efter Tjernobyl: Strålingen var 50 gange det normale

Den danske langturschauffør Anton Battefeld var 400 kilometer fra Tjernobyl, da katastrofen indtraf. Alligevel kunne strålingen fra ham måles til 50 gange over det normale efter ulykken

Reaktor fire sprang natten til d. 26. april i luften og spredte radioaktivtmateriale flere tusindkilometer væk (Foto: Universal Images Group)
Reaktor fire sprang natten til d. 26. april i luften og spredte radioaktivtmateriale flere tusindkilometer væk (Foto: Universal Images Group)

26. april 1986 var en ganske almindelig hverdag som alle andre for den danske lastbilchauffør Anton Battefeld, da han lossede sit parti med fetaost af i den hviderussiske by Brest nær grænsen til Polen og Ukraine.

Som sædvanlig forberedte han sig på hjemrejsen til Danmark, der gik via færge til Ystad og derfra videre til hjemmet i Sønderjylland.

Fuldstændig uvidende om den katastrofe, der var indtruffet 400 km fra ham, begyndte Anton Battefeld sin lange køretur ud fra det ellers hermetisk lukkede land, hvor de færreste vesterlændinge befandt sig.

Flere danske chauffører var tæt på katastrofen. Anton ses i nederste højre hjørne (Arkivfoto)
Flere danske chauffører var tæt på katastrofen. Anton ses i nederste højre hjørne (Arkivfoto)
 

Vidste intet om radioaktivt gift
I Ukraine var en reaktor på atomkraftværket Tjernobyl nogle timer forinden eksploderet med voldsom kraft.

Eksplosionen spredte store mængde giftigt radioaktivt affald, og et enormt område blev forurenet af nedfaldet.

Se også: Tjernobyl 30 år efter: - Man har valgt ikke at rydde op

- Jeg vidste intet om ulykken før flere dage senere. Da vi ankom med færgen til Ystad, måtte vi ikke lægge til, husker Anton Battefeld tilbage.

Den lange køretur havde taget flere dage og nyheden om atomulykken var netop kommet ud til omverdenen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
Nyheden om atomkatastrofen blev først offentligkendt flere dage efter ulykken. Her ses Ekstra Bladets forside fra 29. april 1986

Anton Battefeld bliver undersøgt af en kernefysiker kort efter Tjernobyl-katastrofen. (Privatfoto)
Anton Battefeld bliver undersøgt af en kernefysiker kort efter Tjernobyl-katastrofen. (Privatfoto)
 

Anton udsendte radioaktivstråling
Beredskab blev sendt til Ystad for at sikre sig, at passagerer og gods fra østlandene ikke var for giftigt til at komme ind i landet.

- Vi lå udenfor havnen indtil de havde fået måleudstyr over og på plads. Men det fandt vi først ud af, da vi kunne komme i land. Da vi lå udenfor havnen vidste vi ingenting. Vi lå der i mange timer. Jeg har taget turen mange gange, men aldrig oplevet at blive holdt tilbage på den måde, siger Anton Battefeld.

Om eftermiddagen fik færgen tilladelse til at komme i land. Her ventede det svenske beredskab, der blandt andet bestod af kernefysikere.

Anton Battefeld og lastbil blev ligesom alle andre inspiceret.

Indbyggerne og pårørende i Kiev markerede tirsdag jubilæet for verdens værste atomkatastrofe. (Video: Ritzau)

Gaderne er tomme i spøgelsesbyen Prypyat nær Tjernobylkraftværket. Naturen har taget over (Foto: AFP) Samfund - 26. apr. 2016 - kl. 12:13 Biologer jubler: Sjældne dyr trives efter Tjernobyl-katastrofen

Et hurtigt blik på geigertællere afslørede, at den danske lastbilchauffør måtte have været tæt på ulykken ved atomkraftværket. Strålingen var mere end 50 gange det normale.

- Vi skulle tage alt vores tøj af. Vi var meget overraskede. Vi vidste ikke hvad det var, og hvor farligt det kunne være. Jeg tænkte kun, det blev en dyr omgang, for alt mit tøj skulle smides ud, og jeg skulle have skiftet luftfilter på lastbilen, siger Anton Battefeld.

Kernefysikeren, der undersøgte Anton, anbefalede ham hurtigst muligt at tage et bad, men ellers blev der ikke gjort mere ved sagen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Deforme spædbørn
I årerne efter ulykken begyndte følgerne af den voldsomme stråling at blive afsløret. Uhørt mange spædbørn i de forurenede områder blev født med deformiteter. Flere voksne fik kræft og nogle døde af strålesyge.

Det har efterfølgende sat tanker i gang hos den i dag 77-årige danske lastbil chauffør.

- Ind i mellem har tanken da strejfet mig, om jeg var for tæt på strålingen, og om det ville få konsekvenser for mig. Men i dag er jeg 77 år. Jeg stoppede med at køre lastbil da jeg var 73, og det eneste jeg døjer med, er ondt i ryggen, og det er ikke på grund af strålingen, lyder det fra den pensionerede chauffør.

Han var ikke overrasket over, at sådan en ulykke kunne ske.

- Når man kørte til Østtyskland sagde vi, at man kom 25 år tilbage i tiden. Ved grænsen til Polen var det 50 og i Rusland var det 75, siger han om tiden under Sovjetunionens styre.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere