Anton forsvandt for fem år siden: Dukker op 10.000 kilometer hjemmefra

I 2012 gik 34-årige Anton Pilipa fra sit hjem i Vancouver. Fem år senere bliver han fundet barfodet i den brasilianske jungle.

Foto af Anton Pilipa efter, at de lokale myndigheder fandt ham.
Foto af Anton Pilipa efter, at de lokale myndigheder fandt ham.

Forældrene havde opgivet alt håb om se deres søn igen. Men i november sidste år modtog de det opkald, som de efterhånden havde opgivet.

Anton Pilipa var gået hjemmefra fem år forinden, men nu var han blevet spottet i Amazonas. Over 10.000 kilometer fra hans bopæl. Skægget og håret var vokset til hipster-længde, og tøjet var beskidt.

Metro.co.uk fangede historien efter, at Anton Pilipa havde talt med BBC.

Nyheden kom som et chok for familien.

Politiet, der fandt ham, tog ham til det nærmeste hospital, men mens de prøvede at identificere ham, stak han af. Han blev dog fundet igen og genforenet med sin familie.

- - Jeg var lammet. Jeg sagde til mig selv, at han var død. For det var den eneste tænkelige forklaring på hans fravær, forklar Antons bror, Stefan, til MailOnline.

Et billede af Anton Pilipa inden, at han forlod sit hjem i Vancouver.
Et billede af Anton Pilipa inden, at han forlod sit hjem i Vancouver.

Lider af skizofreni
I 2012 skulle Anton Pilipa for retten på grund af overfald. Men ifølge familien har dette ingen betydning for hans forsvinden. Det skyldes derimod hans mentale helbred. Stefan Pilipa forklarer, at hans bror lider af skizofreni.

På trods af, at han flygtede fra hospitalet i første omgang, er hovedpersonen glad for at være i live.

- Jeg er meget heldig ved at have mulighed for at vende tilbage til min familie.

Han sagde, at  selvom han gik det meste af tiden, lykkedes det ham at få et lift i ny og næ. Anton Pilipas 'udflugt' tog ham igennem hele ni lande og to kontinenter. 

Brødrene genforenet. Anton Pilipa ser rimelig rørt ud over situationen.
Brødrene genforenet. Anton Pilipa ser rimelig rørt ud over situationen.

Genforeningen var uforståelig for Stefan Pilipa, der beskriver sin bror som en individualist, der betegner sig selv som værende hårdfør. Alligevel er han overrasket over hans bedrift.

- Jeg er forbløffet over, at han er i live og er nået så langt, fortæller han til cbc.ca og fortsætter:

- Han så temmelig ramt ud.

 

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere