A.P. Møller trækker støtten til syge børn

Kostbart afslag: Nyt børnehospital under Rigshospitalet får alligevel ikke 600 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden

Projektet beskæres: De 600 mio. kroner, som det nye børnehospital under Rigshospitalet ikke får fra A.P. Møller Fonden, betyder en kraftig beskæring af projektet. Se de hemmelige dokumenter ved at klikke videre. Foto: Mogens Flindt
Projektet beskæres: De 600 mio. kroner, som det nye børnehospital under Rigshospitalet ikke får fra A.P. Møller Fonden, betyder en kraftig beskæring af projektet. Se de hemmelige dokumenter ved at klikke videre. Foto: Mogens Flindt

Begejstringen var stor i 2014, da Region Hovedstaden med A.P. Møller Fonden og Lego-stifter Ole Kirks Fond i ryggen fremlagde planer om at bygge et nyt børnehospital i den absolutte verdensklasse til 2,6 milliarder kroner.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at ambitionerne nu har lidt et gevaldigt knæk. Aktindsigt i projektet viser nemlig, at A.P. Møller fonden på trods af en hensigtserklæring om økonomisk støtte er skredet fra projektet, og dermed går det nye børnehospital under Rigshospitalet glip af 600 mio. kroner.

Bakker ud

I et brev fra den stenrige fond, der er hovedaktionær i A.P. Møller Mærsk, til regionsrådsformand i Region Hovedstadens formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), hedder det således:

’Vi henviser til deres ansøgning af 19. august 2015 om støtte til etablering af nyt hospital for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet. Sagen har været forelagt Fondens Bestyrelse, og vi beklager at måtte meddele, at ansøgningen ikke har kunnet imødekommes.’

Brevet er underskrevet af Henrik Tvarnø, som er direktør i A.P. Møller Fonden, der har Mærsk Mc-Kinney Møllers yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, som formand.

Vagthund Mor og søn styrer stenrig Mærsk-fond

A.P. Møller Fondens afslag på 600 mio. støttekroner til børnehospitalet betyder, at byggeriet nu må ’nøjes’ med to mia. kr., hvoraf Region Hovedstaden stiller med 1,4 mia. kr, mens Ole Kirks Fond støtter med 600 millioner kroner.

Stadig et godt projekt

Det bekræfter koncerndirektør i Region Hovedstaden Jens Gordon Clausen:

– Vi har sendt en ansøgning til A.P. Møller Fonden, og det har vi fået afslag på, og det har vi så bare taget til efterretning. Det er klart, at når det samlede beløb er 2,6 mia. for det helt store projekt, og vi sender to ansøgninger til to fonde, og det er den ene, der vælger at støtte det, så mangler der jo de resterende 600 mio. kr. til at realisere det fulde store projekt til 2,6 mia. kr.

– 600 mio. er rigtig mange penge. Men vi får et fantastisk projekt. til to mia., vil jeg starte med at sige. Derfor er vi enormt glade og taknemmelige for, at Ole Kirks Fond vil give støtte til regionens byggeri og give det løft til børn og unge.

Får direkte konsekvenser

Jens Gordon Clausen erkender, at A.P. Møllers afslag får direkte konsekvenser på byggeriets ambitioner:

– Det er klart at fra 2,6 mia. til to mia. kroner, der står vi selvfølgelig i den situation, at vi ikke har penge nok til at realisere et endnu større projekt. Og det man så konkret ikke får, det er jo for eksempel en operationsgang til børn og unge, siger han.

Her kan man se afslaget om økonomisk støtte til det nye børnehospital fra A.P. Møller fonden. Dokumentet stammer fra den aktindsigt Ekstra Bladet har søgt.
Her kan man se afslaget om økonomisk støtte til det nye børnehospital fra A.P. Møller fonden. Dokumentet stammer fra den aktindsigt Ekstra Bladet har søgt.
 

 

På Rigshospitalet, som skal huse det nye børnehospital, bekræfter man også, at A.P. Møller Fondens afslag får konsekvenser for byggeriet.

Bedre hvis alt var samlet

– Børnene bliver jo fortsat opereret, de bliver bare opereret på de operationsgange, de bliver opereret på i dag. Så det er forskellen på det. Vi ville gerne have, at det hele var samlet et sted. Således at vi havde en operationsgang til børn og unge på det nye hospital. Og at det ikke var spredt ud på hospitalets øvrige operationsgange, siger professor og projektdirektør Bent Ottesen.

– Børnene ville jo blive sparet for en flytning, hvis de skulle indlægges bagefter. Og så tror jeg, at det fagligt ville være gunstigt, at man havde alle specialer samlet omkring det operative. Jo færre gange man skal flyttes, jo bedre er det, siger Bent Ottesen.

Det nye børnehospital, der får navnet ’Børneriget’, forventes at stå klar i 2024.

Vagthund Mor og søn styrer stenrig Mærsk-fond

1 af 5 Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde for fire år siden, sammen med sin yngste datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Foto: All Over Press Denmark
2 af 5 A.P. Møller Fondens direktør, Henrik Tvarnø. Foto: Polfoto
3 af 5 Her ser man et udsnit fra ansøgningen om økonomisk støtte til det nye børnehospital fra Region Hovedstaden til A.P. Møller Fonden. Dokumentet stammer fra den aktindsigt Ekstra Bladet har søgt.
4 af 5 Her kan man se afslaget om økonomisk støtte til det nye børnehospital fra A.P. Møller fonden. Dokumentet stammer fra den aktindsigt Ekstra Bladet har søgt.
5 af 5 Projektet beskæres: De 600 mio. kroner, som det nye børnehospital under Rigshospitalet ikke får fra A.P. Møller Fonden, betyder en kraftig beskæring af projektet. Se de hemmelige dokumenter ved at klikke videre. Foto: Mogens Flindt
167 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere