Apokalypse på vej: - Konsekvenserne er enorme

En ny rapport slår fast, at 41 procent af verdens insekter er i fare for at forsvinde, og det vil have alvorlige konsekvenser

Insekterne har sværere og sværere ved at overleve. Foto: AP/Hinrich Bäsemann
Insekterne har sværere og sværere ved at overleve. Foto: AP/Hinrich Bäsemann

Fremtidsudsigterne for insekter på jordkloden ser alvorlige ud. Meget alvorlige.

Det slår biolog og professor på University of Sussex i Storbritannien Dave Goulson fast i en ny stor rapport med navnet 'Insect declines and why they matter'.

I den 41 side lange rapport er den bekymrende konklusion, at 41 procent af verdens insekter er i fare for at blive udryddet, og det kan have alvorlige konsekvenser. Også for mennesker.

- Hvis denne massive tilbagegang fortsætter, er konsekvenserne enorme. Tre fjerdedele af vores afgrøder er afhængige af, at de bliver bestøvet af insekter. Det vil så betyde, at dyrkningen af afgrøderne vil fejle.

- Eksempelvis vil vi ikke have ting som jordbær længere. Vi kan ikke fodre 7,5 milliarder mennesker uden insekter, siger Dave Goulson til CNN.

Ikke for sent
Derudover anslås det i rapporten, at antallet af hvirveldyr (fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle red.) er faldet med 60 procent fra 1970 til 2014.

I rapporten peger forfatterne på, at årsagerne til den kommende apokalypse er mange og til debat, men alligevel nævner Dave Goulson nedgang af steder, hvor dyrene og insekterne kan bo, pesticider og klimaforandringer, som de tre største syndere.

Men det er ikke for sent.

Ifølge Dave Goulson er det afgørende, at vi stopper med at bruge pesticider, ligesom vi skal forsøge at oprette insektvenlige steder i naturen, så de kan finde et sted at bo.

426 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere