Apple på dybt vand i mega-konflikt

At Apple definerer Krim-halvøen som russisk område får sindene i kog

Arkivfoto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix

Ukraine langer hårdt ud efter den amerikanske teknologi-gigant Apple.

Det sker efter, at det på flere apps på Apple flagskibet iPhone fremgår, at Krim-halvøen hører under det russiske flag.

I 2014 blev Krim, mens hele verden så på, annekteret af Rusland, men de fleste stater i verden anerkender endnu halvøen som ukrainsk territorium.

Det er blandt andet på Apples kort-app, Apple Maps, og vejr-appen, at Krim ser ud til at være russisk.

Se også: Digital prisjæger: Tilbudsaviser er allerede på vej ud

Uacceptabelt
Den russiske regering ser det ifølge Sky News som et retvisende billede på virkeligheden, men i Ukraine er man langt fra tilfreds.

Udenrigsminister i Ukraine, Vadym Prystaiko, yderst utilfreds med, hvordan Apple øjensynligt er på russernes hold.

'Lad mig forklare det med jeres ord, Apple. Forestil jer, at I brokker jer over, at jeres design og ideer, års hårdt arbejde og et stykke af jeres hjerte blev stjålet af jeres værste fjende, men så er nogle så ignorant, at de er lige glad med jeres smerte. Det er sådan det føles, når I kalder Krim for russisk land,' skriver han således på sin Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Samfund - 28. nov. 2019 - kl. 20:53 Black Friday: Sådan vinder du priskampen

Prystaiko uddyber i et andet tweet, at selv om iPhones er gode telefoner, så bør Apple holde sig væk fra politik.

'Hold jer til teknologi og underholdning. Global politik er ikke jeres stærke side.'

Også den legendariske, tidligere skatverdensmester og nuværende formand for 'Human Rights Foundation', Garry Kasparov, kalder det 'uacceptabelt'.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Som følge af Ruslands fremmarch på Krim-halvøen har mere end 13.000 mennesker mistet livet i forbindelse med konflikten.

Apple har endnu ikke kommenteret beslutningen.

Se også: Samsungs bedste telefon har en stor fejl

Se også: Derfor er ny MacBook Pro helt i top

Se også: Dansk hovedtelefon er blandt de allerbedste

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere