Apple sætter verdensrekord på aktiemarkedet

Tech-gigantens aktiekurs steget med ni procent siden tirsdag

Den amerikanske teknologigigant Apple runder torsdag et af de skarpeste hjørner på aktiemarkedet, da selskabets markedsværdi når op over en billion dollar eller 1000 milliarder dollar.

Det svarer til ikke mindre end 6374 milliarder danske kroner.

Milepælen blev nået, da kursen på selskabets aktie steg med 2,6 procent til 206,80 dollar per aktie.

Kursfremgangen for Apple er kommet efter regnskabet for andet kvartal, som blev præsenteret tirsdag aften.

Regnskabet viste en bedre omsætning og indtjening end ventet.

Antallet af solgte iPhones i andet kvartal skabte en omsætning på 29,9 milliarder dollar. Det svarer til 56 procent af den samlede omsætning.

Apples aktie er siden årsskiftet steget mere end 20 pct.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere