Aprilsnar endte helt galt: Nu siger borgmester undskyld

En borgmester i en fransk by forsøgte at være lidt kæk 1. april, men det gav bagslag. Nu siger hun undskyld til borgerne i byen

Man skal ikke spøge med IKEA (Foto: Philip Davali)
Man skal ikke spøge med IKEA (Foto: Philip Davali)

1. april er lig med skøre løgnhistorier, der kan få selv Ulrik Wilbek efter fire nederlag i træk til at smile.

Men det kan også gå galt. Det var tilfældet i den franske by Beauvais med 60.000 indbyggere, der bestemt ikke synes, at borgmesterens joke var morsom. Tværtimod.

Caroline Cayeux delte søndag et opslag på Facebook, hvor hun skrev, at IKEA havde valgt at bygge et varehus på 13.000 kvadratmeter i Beauvais. Det ville skabe 4000 jobs i provinsen, og byens havde udkonkurreret adskillige andre franske byer i kampen om at få det nye varehus.

Problemet var bare, at det ikke var sandt, og det har fået folks Facebook- og Twitter-pis i kog.

Brugeren XavierL. skrev følgende:

- Virkelig sjovt. Jeg forlader min hjemby om en uge, fordi det er umuligt at finde job her.

Mens en anden bruger svarede igen med en anden 'aprilsnar'.

- Vi stemmer alle sammen på dig til næste valg..., skriver Ar Melo.

Efterfølgende har Caroline Cayeux trukket sit opslag tilbage og undskyldt over for byens borgere. Ifølge Le Parisien har hun forklaret, at der var tale om en dårlig joke og en kommunikationsfejl.

Her er hele opslaget fra den franske borgmester. Det kræver nok en time eller to med en fransklærer, hvis man skal forstå det hele:

Se også: Suspekt i Facebook-krig med festival: Her er sandheden

81 kommentarer
Vis kommentarer