Arbejder for Mærsk under usle forhold: Kan ikke købe mad

I årevis har det danske rederi forsømt ansatte hos en underleverandør, der trods virksomhedens interne regler om gode forhold lever en ussel tilværelse uden ordentlige løn- og sikkerhedsvilkår

hør Samson Bitok, der er havnearbejder ved Mærsk-underleverandør, fortælle om kummerlige arbejdsforhold (Video: Linda Bournane Engelberth / Danwatch)
Følg Samfund

På den største havn i Østafrika står to Mærsk-ansatte og taler med en tillidsmand, mens en container fra det danske rederi bliver lastet om bord på et skib.

De to mænd er ansat direkte af Mærsk og har derfor ordentlige arbejdsforhold med en fair løn, det rette sikkerhedsudstyr, betalte frokostpauser og ikke mere end otte timers vagter ad gangen.

Men sådan er det ikke for alle de havnearbejdere i Kenya, der sørger for at losse og laste de store Mærsk-skibe, kan Ekstra Bladet afsløre i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er en verden til forskel på de arbejdere, der er direkte ansat af Mærsk og dem, der er ansat af en tredjepart. Sidstnævnte lever under kummerlige forhold. Foto: Linda Bournane Engelberth/Danwatch
Der er en verden til forskel på de arbejdere, der er direkte ansat af Mærsk og dem, der er ansat af en tredjepart. Sidstnævnte lever under kummerlige forhold. Foto: Linda Bournane Engelberth/Danwatch

Arbejder under usle forhold
Et par hundrede meter længere nede på havnen står en anden gruppe arbejdere. De sørger også for, at danskernes morgenkaffe bliver lastet på et Mærsk-skib og sejlet nordpå.

Men mændene lever et helt andet liv. De har ingen frokostpauser, har stort set intet sikkerhedsudstyr, de arbejder i op til 24 timer ad gangen, og så får de kun to kroner i timen, selvom mindstelønnen er syv kroner i timen i Kenya. 

- Kan du se den container derovre? Vi lægger vores papstykker ned, og så sover vi der, fortæller Samson Bitok, som Danwatch møder på havnen, hvor arbejderne også sover, når de har en sjælden pause.

Arbejdere og anonymisering

Vi har interviewet 27 havnearbejdere i Mombasa. Flere arbejdere fortæller, at de risikerer at miste arbejdet, hvis de taler med fagforeninger eller journalister. Derfor har vi valgt ikke at bringe deres rigtige navne. 

Det samme gælder de arbejdere, der arbejder for underleverandører til Mærsk. Vi kender deres navne og har dokumentation for, at de er ansat af Mærsks underleverandører. Vi viderebringer af samme grund heller ikke navnene på de underleverandører og lokale virksomheder, der har ansat dem.

Samson Bitok er ansat af en underleverandør til Mærsk, men mærker intet til de interne regler, som Danmarks største virksomhed har for arbejdere som ham.

De regler indebærer blandt andet, at han skal have en løn, der følger national lovgivning, han skal have sikkerhedsudstyr udleveret og være ansat på kontrakt. Men realiteterne gør livet ekstremt svært for den 42-årige havnearbejder.

- Det er meget vanskeligt. Jeg forsøger at forsørge to børn, men det er næsten umuligt. Man kan ikke betale husleje, og man kan ikke købe ris. Vi får ikke beskyttelsesudstyr, og vi får ikke engang regnjakker, når det er regntid, siger han.

Ifølge Samson Bitok skal arbejderne selv sørge for at skaffe sikkerhedsudstyr, men med en timeløn på to kroner er der langt op til de 2200 shilling (140 kroner, red.), som bare et par sikkerhedssko ifølge Ekstra Bladets research koster i Mombasa.

Derfor må Samson Bitok og kollegaerne udføre det farlige arbejde med gammelt, aflagt sikkerhedsudstyr, som de får af Mærsk-ansatte.

- Mandskabet på skibene hjælper os. Nogle gange også med mad. Når de er færdige med at spise, giver de resten af maden til vores sjakformand, som deler det med resten af sjakket, forklarer Samson Bitok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er et billede af Samson Bitoks 'sjak', som under kritisable forhold arbejder for en underleverandør til Mærsk på havnen i Mombasa. Foto: Linda Bournane Engelberth/Danwatch
Her er et billede af Samson Bitoks 'sjak', som under kritisable forhold arbejder for en underleverandør til Mærsk på havnen i Mombasa. Foto: Linda Bournane Engelberth/Danwatch

Påbud i Danmark
Siden 1987 har Mærsk drevet shipping-virksomhed i Kenya fra hovedkontoret på Esplanaden i København. I 2012 indgik Mærsk en aftale med netop den leverandør, som Samson Bitok og hans sjak er ansat af.

Men trods et årelangt samarbejde har Mærsk altså ikke fundet det nødvendigt at sikre arbejdsforhold, der lever op til danske standarder, vurderer Hasse Mortensen, som er tidligere tilsynschef i det danske arbejdstilsyn.

- De her arbejdere befinder sig helt nederst i hierarkiet i et arbejdsmiljø, der slider dem ned, samtidig med at de er udsat for en betydelig ulykkesrisiko. Var vi nu i Danmark, ville man med det samme have givet virksomheden et påbud for manglende sikkerhedsudstyr, siger han til Ekstra Bladet og uddyber:

- De arbejder rigtig mange timer i træk og sover bag nogle containere. Det giver alle muligheder for træthed, og det nedsætter opmærksomheden. Det er typisk der, at ulykkesrisikoen er stor.

Også Anne Helene Garde, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vurderer, at der er tale om en øget risiko for arbejdsulykker.

- Nye studier viser, at risikoen for ulykker stiger med 34 procent, når arbejdstiden overstiger den 12. time. Men jeg kan ikke sætte tal på risikoen for arbejderne i havnen i Mombasa, for det, de fortæller om, ligger jo langt uden for skalaen i de risiko-index, vi opererer med.

Alene blandt de arbejdere, der har kontrakter og medlemskab hos havnens største fagforening Kenya Dock Workers Union, er der registreret 11 dødsfald og 68 alvorlige ulykker på havnen i Mombasa de sidste fire år.

Tallene for arbejdere som Samson Bitok, der ikke er med i en fagforening, vides ikke, men Mærsk oplyser til Ekstra Bladet, at man ikke har registreret nogen dødsfald hos den pågældene underleverandør.

Samarbejde med Danwatch

Ekstra Bladet har i samarbejde med mediet Danwatch udarbejdet research, data og dokumentation til denne artikel. Både Ekstra Bladet og Danwatch udgiver artikler med lignende materiale hos hvert medie.

Du kan læse mere hos Danwatch her.

 

Mærsk: Vi ser alvorligt på sagen
Ekstra Bladet og Danwatch har gentagende gange været i kontakt med Mærsk, hvor vi har fremlagt dokumentation for de slavelignende forhold, som de ansatte hos den pågældende underleverandør arbejder under. Det danske rederi har dog afvist at stille op til interview.

Virksomheden har i stedet valgt kun at svare på en del af de spørgsmål, som Ekstra Bladet har ønsket at få svar på. Pressechef Signe Wagner skriver i en mail, at de på baggrund af Danwatch og Ekstra Bladets oplysninger har igangsat en undersøgelse af arbejdsforholdene:

'Vi ser derfor med stor alvor på de informationer, I har fremlagt vedrørende vores underleverandør. Virksomheden er omfattet af vores Third Party Code of Conduct og vil blive omfattet af vores igangværende undersøgelse. Skulle vi finde overtrædelser af vores Third Party Code of Conduct, vil vi rette op på dette hurtigst muligt.'

Angående Ekstra Bladets dokumentation for manglende sikkerhedsudstyr skriver pressechefen:

'Hvad angår sikkerhed, monitorerer vi løbende, at vores leverandører udstyrer deres medarbejdere med det rette sikkerhedsudstyr. Hvis vi observerer, at en medarbejder ikke anvender det krævede sikkerhedsudstyr, vil leverandøren med det samme blive bedt om at stoppe arbejdet, indtil forholdene er bragt i orden. Også dette vil vi følge op på i vores undersøgelse.'

Ekstra Bladet vil gerne vide, hvordan Mærsk trods løbende sikkerhedskontrol i seks år har haft en underleverandør, der ikke har styr på de ansattes sikkerhedsudstyr, men her lyder svaret kortfattet:

'Når det kommer til sikkerhedsudstyr, har vi eget personale på havnen, som fører løbende kontrol med, at de ansatte hos den pågældende underleverandør, der servicerer vores skibe, også anvender det påkrævede sikkerhedsudstyr,' skriver Signe Wagner.

Ekstra Bladet vil også gerne vide, om Mærsk betaler sine underleverandører nok, til at de kan betale en ordentlig løn til deres ansatte, men det har vi ikke fået svar på.

Mærsks interne regler

Uddrag fra Mærsks Code of Conduct for leverandører:

Vi forventer, at vores leverandører betaler alle ansatte en retfærdig og ligelig løn i overensstemmelse med de nationale love og regler

Vi forventer, at vores leverandører overholder passende arbejdstidsbehov som fastsat i national lovgivning eller relevante kollektive aftaler.

Vi forventer, at vores leverandører leverer et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle deres medarbejdere.

God forretningspraksis: Leverandøren sikrer, at medarbejdere er forsynet med beskyttelsesudstyr og træning, der er nødvendig for, at de kan udfører deres arbejde sikkert

God forretningspraksis: Leverandøren dokumenterer ulykker og tilpasser sine processer for effektivt at forhindre tilbagevendende problemer.

God forretningspraksis: Leverandøren har en skriftlig kontrakt med hver ansat.

God forretning: Overtidstimer må ikke være påkrævet, for at medarbejderne kan opnå en løn, der er tilstrækkelig for at opfylde de grundlæggende behov.

God forretningspraksis: Leverandøren sikrer, at den maksimale arbejdstid i en uge - ikke regelmæssigt - overstiger 48 timer, med højst 60 timer om ugen, herunder overarbejde, medmindre det er tilladt i henhold til gældende love og forskrifter og relevante kollektive overenskomster.

God forretningspraksis: Medarbejdere har ret til mindst en dag fri om ugen og får rimelige pauser under arbejdet og tilstrækkelige hvileperioder mellem skift.

Kilde: Mærsk Code of Conduct

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.