Arkæologisk fund: Stakkels mand skulle betale 100 kg mønter i skat

Synes du, du betaler for meget i skat? I det mindste bliver du ikke bedt om at slæbe 100 kg mønter ned til banken, ligesom arkæologer har fundet ud af, at en stakkels egyptisk mand skulle

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Er du træt af, at alle dine hårdttjente penge går til skattefar? Så kan du i det mindste trøste dig ved, at oldtidens egyptere havde det værre end dig. Forskere har fundet og afkodet en kvittering fra oldtidens Egypten. Vedkommende, som kvitteringen er udstedt til, skulle betale en fuldstændig uhyrlig sum penge.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se et billede af den intermistiske kvittering, som i virkeligheden er et potteskår.

Teksten på kvitteringen, som stammer fra 22. juli år 98 f.Kr, er skrevet på græsk og siger, at modtageren – hvis navn er ulæseligt – skal betale en skat for overdragelse af et stykke land.

Skatten løber op i 75 ’talenter’ (en møntenhed), og så er der i øvrigt lige tilføjet en ekstra opkrævning på 15 ’talenter’, formentlig fordi den afkrævede ikke har været i stand til at betale en del af summen i sølv, lyder det fra arkæologerne.

En talent svarede til 6.000 drachmer, så 90 talenter har svaret til 540.000 drachmer – en ufaglært egypter har tjent omkring 18.000 drachmer om året på daværende tidspunkt.

Læs også hos Videnskab.dk: Kæmpestudie afliver sejlivet vikinge-myte

- Det er en fuldstændig uhyrlig sum, udtaler tekstens oversætter ph.d. Brice Jones fra Concordia University i Montreal.

For at give dig en ide om, hvor mange penge der er tale om, har forskerne lavet et regnestykke på, hvor meget den samlede pris ville være løbet op i vægtmæssigt:

Der er gået omkring 150 af disse mønter for hver talent, og altså 13.500 mønter for at ramme 90 talenter. Mønterne har hver vejet omkring 8 gram, så den totale sum på 90 talenter er løbet op i omegnen af - 100 kg.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Blær dig med 5 videnskabelige facts om solformørkelse

Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis

Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere