Arkitekt bag nyt kæmpe projekt til 270 millioner: De har stjålet min idé

Arkitekten Fernando Donis hævder, at ørkenstaten Dubai har 'stjålet' hans ide til deres nyeste kæmpe monument, der skal tiltrække endnu flere turister til landet

'The Dubai Frame' står nu klar til at modtage glade turister, der tager til ørkenstaten for luksus og guld. Selve opførslen af 'fotorammen' har kostet næsten 270 millioner kroner. Foto:  Eyevine
'The Dubai Frame' står nu klar til at modtage glade turister, der tager til ørkenstaten for luksus og guld. Selve opførslen af 'fotorammen' har kostet næsten 270 millioner kroner. Foto: Eyevine

Stor, større, størst må værre mottoet i Dubai.

De har allerede verdens højeste bygning og verdens største shoppingcenter. Og nu udvider ørkenstaten forlystelsesparken af kæmpe attraktioner med et nyt monument til 270 millioner kroner.

Men der er dog et problem. Arkitekten bag 'The Dubai Frame' føler sig snydt. Det skriver The Guardian.

- De har taget mit projekt, ændret designet og bygget det uden mig, siger arkitekten bag det oprindelige projekt, Fernando Donis, til The Guardian.

Tilbage i 2008 deltog Fernando Donis i en arkitekt-konkurrence. Her lød udfordringen på 'at bygge et højt landmærke, der skal promovere Dubai'. Over 900 arkitekter sendte et bud ind, men det var Fernando Donis, der vandt.

Nu hævder arkitekten, at han aldrig har sat sin underskrift på, at hans design må benyttes af ørkenstaten.

Modtog kæmpe check
Selvom han aldrig har sat sin underskrift på den kontrakt, der gave sheikerne i Dubai lov til at bruge hans tegninger, så modtog den mexicanske arkitekt alligevel 100.000 dollars i præmiepenge.

Artiklen forsætter under billedet...

'The Dubai Frame' er bygget af to tårne på 150 meter med en 93 lang bro, der forbinder dem. Siderne er belagt med guldtegn og broen har et glasgulv. Foto: Alamy Stock Photo
'The Dubai Frame' er bygget af to tårne på 150 meter med en 93 lang bro, der forbinder dem. Siderne er belagt med guldtegn og broen har et glasgulv. Foto: Alamy Stock Photo

Og samtidig blev han fløjet til en kæmpe gallamiddag med kronprinsen af Dubai. Kort tid efter hævder Fernando Donis, at han blev præsenteret for en kontrakt, der ville fratage ham alle rettigheder til projektet, aldrig besøge monumentet eller omtale det som 'sit' projekt.

Det har åbenbart ikke betydet det store for sheikerne i Dubai, at de ikke fik underskriften. For ved en stor lancering blev dørene åbnet til den 150 meter høje fotoramme, der er designet med store guldsymboler, 1. januar.

Sagsøger ørkenstaten
Det oprindelige design var en tynd, hvid minimalistisk ramme midt i mellem den nye og gamle bydel i Dubai. De oprindelige tegninger har fået med guldpenslen af det hollandske entrepeneurfirma Hyder Consulting, der blev hyret til at udføre byggearbejdet.

- Det er den største form for arrogance, siger Edward Klaris, der er advokat for Fernando Donis.

Han fortæller til The Guardian, at han lagt sag an ved den amerikanske føderale domstol, hvilket svarer til landsretten i Danmark, da det ikke har været muligt, at lægge sag an mod staten i Dubai.

Artiklen forsætter under billedet...

Den nye attraktion er den seneste i rækken, der skal trække turister til ørkenstaten. Foto: Alamy Stock Photo
Den nye attraktion er den seneste i rækken, der skal trække turister til ørkenstaten. Foto: Alamy Stock Photo

Den eneste kommentar, der er kommet fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) herunder Dubai, er, at alle UAE-godkendte projekter skal leve op til UNESCO's regler, der omfatter intellektuel ejendom. Alligevel er det ikke muligt for UAE rent juridisk at gå ind i sagen, når det handler om en konkurrence.

Prisen for et besøg i 'The Dubai Frame' løber op i 50 lokale dirham (84 danske kroner).

89 kommentarer
Vis kommentarer