Arla fyrer 195 medarbejdere

Den danske mejerigigant Arla nedlægger 195 stillinger som følge af nedskæringer. Det drejer sig hovedsageligt om medarbejdere i Aarhus

Foto: Thomas Frey/picture-alliance/dpa/AP
Foto: Thomas Frey/picture-alliance/dpa/AP

195 stillinger bliver nedlagt som følge af nedskæringer.

Det er beskeden i en pressemeddelelse, som den danske mejerigigant netop har udsendt.

- Som et resultat af de ændringer, der er blevet annonceret i dag, forventes det, at 195 stillinger på tværs af de berørte funktioner nedlægges. Det drejer sig fortrinsvis om stillinger i virksomhedens hovedkontor i Aarhus, men et mindre antal stillinger på virksomhedens administrationskontorer andre steder i Europa vil også blive berørt, skriver Arla i pressemeddelelsen.

Meldingen om de mange fyringer er 'gemt' i meddelelse med en helt anden overskrift nemlig 'Ændringer i globale virksomhedsfunktioner og osteproduktionen i Storbritannien'.

Først i fjerde afsnit står det beskrevet, at de knap 200 stillinger nedlægges. Forinden beskriver Arla, hvordan de har tænkt sig at ændre deres strategi. Konkret vil Arla spare 400 millioner euro over de næste tre år ved hjælp af deres ny spareprogram Calcium.

- Det er aldrig let at sige farvel til værdsatte kolleger - især ikke under disse omstændigheder, og jeg vil gerne takke dem, der forlader os, for det bidrag, som de har ydet til Arla Food, og jeg ønsker dem alt godt for fremtiden.

- Vi vil give vores fulde støtte til de kolleger, der er berørt af denne proces, skriver administrerende direktør Peder Tuborgh.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere