Armstrongs tragedie: Derfor blev han astronaut

Neil Armstrong blev første mand på månen 20. juli 1969, men det var et tragisk dødsfald, der fik afgørende indflydelse på hans karriere som astronaut

Astronaut Neil Armstrong betrådte for 50 år siden månens overflade som første menneske og mælede de berømte ord, at det det var 'et lille skridt' for et menneske, men 'et kæmpe spring' for menneskeheden.

Nu afslører en ny dokumentarfilm om den legendariske amerikaner, at der lå en dyb og personlig tragedie bag det historiske skridt.  

Inden Neil Armstrong blev astronaut, var han testpilot på Edwards Air Force Base i Californien, gift og far til tre børn: Eric, Mark og Karen.

Men da hans lille datter døde som følge af en hjernesvulst, efterlod det ham i sorg og med en følelse af tomhed, der førte til, at han forlod jobbet som pilot i luftvåbnet og søgte nye udfordringer.

Det fortæller Neil Armstrongs første hustru, Janet Shearon, i dokumentarfilmen 'Armstrong' (2019), der har premiere i anledning af årsdagen for månelandingen.

- Da Neil stadig arbejdede i luftvåbnet, udviklede Karen en tumor i hjernen, inden hun var fyldt tre år. Neil savnede hende forfærdeligt.

- Efter Karen døde var jeg parat til rejse. Jeg mente, at forandring ville være godt. Neil besluttede omsider, at han ville søge optagelse i dette rumfartsprogram, fortæller Janet Shearon.

Året var 1962, og den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, havde meddelt, at man søgte mænd af den rette støbning til Project Gemini, der var et topersoners rumfartøj og forløber for Apollo-programmet.

Neil Armstrong, der havde fløjet 78 missioner som kamppilot under Korea-krigen og var kendt som én af luftvåbnets dygtigste testpiloter, blev ansat i rumfartsprogrammet som astronaut.

I sin selvbiografi fortæller Neil Armstrong (1930-2012) selv om den svære tid efter datterens død.

- Jeg mente, at det bedste, jeg kunne gøre i den situation, var at holde hverdagen så normal som mulig og gøre mit bedste for, at det ikke fik indflydelse på min evne til at være nyttig. Det var det bedste, jeg kunne gøre, fortæller han.

Efter Gemini-projektet blev afviklet i 1966, blev Neil Armstrong overført til Apollo-missionen, hvis klare mål var at lande en mand på månen, inden det lykkedes for rumfartsrivalen og ærkefjenden, Sovjetunionen.

Nationens ære var derfor på spil, da Saturn 5-raketten med Apollo 11-astronauterne Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin 'Buzz' Aldrin lettede fra Kennedy Space Center 16. juli 1969.

Efter fire døgn i rummet blev månelandingsmodulet Eagle 1 med Neil Armstrong og 'Buzz' Aldrin om bord frigjort fra Apollo 11-raketten. Michael Collins forblev om bord på raketten og afventede kollegernes tilbagekomst.

20. juli 1969 så omkring en halv milliard mennesker verden over med på tv, da astronaut og kommandant Neil Armstrong trådte ned på månens overflade.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mindet på månen

I Hollywood-filmen 'First Man' (2018) har Neil Armstrong (spillet af Ryan Gosling) medbragt et babyarmbånd til månen som en hyldest til sin afdøde datter.

Men ifølge Armstrong-forfatter James Hansen er det næppe en korrekt udlægning. Neil Armstrong havde ganske vist medbragt forskellige genstande på rumrejsen, men intet der mindede om Karen.

Han havde blandt andet medbragt nogle emblemer, der fejrede Apollo 11-missionen, et stykke af Wright-brødrenes flyvemaskine samt nogle spejdermærker og en pin fra universitetstiden.

Datteren var dog i tankerne hos Armstrong, mens han befandt sig på månen. Han bemærkede nemlig et lille krater tæt på landingsstedet, som han navngav 'Muffies krater' efter datterens kælenavn.

Kilder: 'Armstrong' (Altitude Film), Washington Post, Express

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere