Indvandrere dumper forsvarets IQ-test

Langt flere indvandrere end danskere dumper intelligensprøven på session

Mens 28 procent af alle indvandrere og efterkommere dumper intelligensprøven på session i forsvaret, er det tilsvarende tal for danske unge kun syv procent. Det viser en rapport baseret på 22.646 sessionsresultater, som Forsvarsakademiet har lavet.

Ifølge TV-avisen fastslår rapporten, at de sproglige problemer ikke alene kan forklare den store forskel i sessionens skriftlige prøve. Årsagen kan være manglende motivation, og at de unge har forældre, som kom til Danmark uden uddannelse fra hjemlandet.

Forsvarsakademiets chefpsykolog, Stig Meincke, siger til TV-avisen, at en væsentlig forklaring kan være, at indvandrerbørn bliver understimuleret i hjemmet og ikke får udfordringer i børnehave og fritidshjem som danske børn.

- De bliver ikke stimuleret på samme måde, som danske børn gør. Man skal jo stimuleres for at udvikle en begavelse, og det er ikke let, hvis man er meget alene og ikke er i samspil med andre mennesker, siger Stig Meinck til TV-avisen.
2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere