Aggressiv hjort fundet i Dyrehaven

Rytter tippede om den hvide kronhind, der nu er aflivet

Et tip fra en rytter i Dyrehaven førte tirsdag formiddag til, at Skov- og Naturstyrelsens personale kunne opspore og aflive den hvide kronhind, som i sidste uge angreb en kondiløber.

Kronhinden har igennem den senere tid skabt problemer, fordi den har løbet efter ryttere, opført sig truende og i flere tilfælde angrebet skovgæster.

Ifølge skovfoged og skytte Torben Christiansen var der tale om en hind, der ikke havde kalv. Formentlig et utilpasset individ, som har mistet sin kalv for nylig.
0 kommentarer
Vis kommentarer