Sagsøger bedstefar for 3,7 millioner

Det er forbudt at downloade film fra internettet. Det vil den amerikanske filmindustri slå fast en gang for alle med at rekordstort sagsanlæg

En 12-årig drengs download af blandt andet filmen 'The Incredibles' har kostet hans bedstefar et erstatningskrav på 3,7 millioner kroner. (Foto: pixar.com)
En 12-årig drengs download af blandt andet filmen 'The Incredibles' har kostet hans bedstefar et erstatningskrav på 3,7 millioner kroner. (Foto: pixar.com)
En 67-årig bedstefar fra USA har fået et sagsanlæg på hele 3,7 millioner kroner på halsen, efter hans 12-årige barnebarn har downloadet fire film fra internettet fra hans computer. Drengen havde i forvejen filmene 'The Incredibles', 'I, Robot', 'The Grudge' og 'The Forgotten' på dvd, og anede ikke, at det var ulovligt at hente film ned på computeren.

I første omgang lød erstatningskravet til bedstefaren på omkring 25.000 kroner - penge som den 67-årige ikke kunne betale. Derimod forsikrede han filmindustrien og deres skare af advokater om, at de fire film alle var blevet slettet umiddelbart efter, de var blevet downloadet.

I stedet for at droppe sagen mod bedstefaren, har filmindustrien valgt at gå endnu hårdere til den 67-årige og kræver nu 600.000 dollars - eller omkring rundt 3,7 millioner kroner i erstatning. Det skriver The Inquirer ifølge norske Nettavisen.

Kori Bernards fra brancheorganisationen MPAA, der står bag søgsmålet, siger at filmindustrien vil have folk til at forstå konsekvenserne af at være net-pirater.

Den bedste måde at gøre det på er åbenbart at hænge uskyldige bedsteforældre ud og lade dem gå konkurs for statuere et eksempel.