Christine alias BlondAnett var escortpige, luder eller prostitueret, som hun selv kalder det, i seks år. Nu står hun åbent frem med sin dagbog, dog uden at nævne ét eneste navn på sine kendte 'klienter'.
Diskretion er en æressag i det miljø, der trods moralen om kundernes anonymitet ofte er genstand for hadske fordomme og generaliseringer. Den tidligere luders dagbog er et indblik i en lukket verden, på mere end én måde. For da hun skrev bogen, dukkede sider af hendes liv op, som hun aldrig havde kigget på før.
Bag facaden som adrenalin-junkie, i konstant søgen efter spænding og stimulanser fandt Christine en pige, der ikke kunne huske ét eneste tidspunkt fra hun var seks til atten, hvor hun følte sig tryg i hjemmet med en alkoholisk mor og sin højt uddannede, men afstumpede stedfar. Kun når hun sad på ryggen af sin hest Pimpernel på rideskolen, følte hun sig tryg.
Hendes erindringsbog 'En massagepiges Dagbog', der udkommer på onsdag, rummer hele udviklingen fra ridepige til glædespige på stoffer.
- Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at fortælle om min barndom i bogen. Men det var først med bogen, at puslespillet faldt på plads. Pludselig kunne jeg se en sammenhæng mellem min barndom og min afhængighed af kokain, sprut og den evige jagt efter det næste adrenalin-kick. Mit liv har været én lang virkelighedsflugt, siger Christine i dag til Ekstra Bladet.
En wacko fra Christiansborg
Virkelighedsflugten kulminerede, da Christine som 36-årig begyndte at tage penge for sex.
- Jeg gik alligevel hjem med tilfældige fyre i en rus hver weekend, så jeg kunne lige så godt tjene penge på det, siger Christine om starten på de seks år, hvor hun både arbejder på massageklinik, og tager ud privat som escortpige.
- Følte du, at du blev bekræftet som luder?
- Helt sikkert. Du tænker; 'whauw, mænd gider betale penge for at gå i seng med dig'. Samtidig bliver du bekræftet i, at det hele handler om, hvordan du ser ud. Så du bliver ekstremt fokuseret på din krop. Mine bryster blev større og større, og i dag har jeg et kilo silikone i hvert bryst. Når jeg skal være pæn, klæder jeg mig altid, så det dækker, og ikke provokerer nogen. Den negative opmærksomhed er jeg godt træt af.
- Hvilke typer er kunder hos en massagepige?
- Alle. Forretningsmænd, håndværkere. Kendte musikere, skuespillere, studieværter og politikere. Også enkelte kvinder og en del par. Jeg har ikke selv haft mere end en enkelt fra Christiansborg, som jeg ikke kendte, men som jeg blev gjort opmærksom på. Han var noget af en wacko, der skulle have en helt speciel behandling. Men generelt lod jeg, som om jeg ikke kendte de kendte.
- Har du aldrig følt dig udnyttet og misbrugt?
Jeg valgte det selv
- Aldrig. Men jeg ved da godt, at der er andre i branchen, der har det sådan. Jeg har selv valgt at sælge seksuelle ydelser til mænd -og kvinder, og det vil jeg ikke give andre mennesker skylden for. Som voksen må jeg selv tage ansvaret for mine handlinger, og jeg bryder mig ikke om at give min mor og stedfar skylden.
Stedfar udøvede psykisk terror
Til gengæld kan jeg jo godt se at mit lave selvværd handler om, at jeg aldrig har fået et skulderklap. Jeg var altid dum og klodset og duede ikke til noget.
- Din stedfar tvang dig blandt andet til at gå på glasskår...
- Ja, det var min opgave at tømme opvaskemaskinen, og hvis jeg tabte et glas, skulle jeg feje op, og så gå med bare tæer hen over gulvet, for at se om alle skårene var væk. De tvang mig til at spise flere dage gamle madpakker, som jeg ikke havde spist i skolen. Jeg var otte-ti år gammel og turde ikke smide dem i skraldespanden. Jeg tog dem med hjem og gemte dem, og så tvang min stedfar mig til at spise dem.
- Var der også tale om seksuelt misbrug?
- Det husker jeg ikke... Men der var i hvert fald seksuelle undertoner i luften, da jeg fik bryster. Men han slog mig, og min mor greb ikke ind. Og hun slog mig også. Men det værste var den konstante psykiske terror. Jeg havde altid ondt i maven, og den følelse sidder stadig i mig.
- Du fortryder ikke at have arbejdet som luder, men er alligevel klar over, at grunden til at du endte på en massageklinik, skyldes dit lave selvværd?
- Ja, men sådan opfattede jeg jo ikke situationen, da jeg stod i den. Jeg syntes for en gangs skyld, at der var noget, jeg kunne. Jeg tjente penge, blev bekræftet og blev høj af arbejdet med de andre piger og af pengene.
- Men du må vel have haft en fornemmelse af, at det ikke var sundt for dig, siden du nu er stoppet?
Ikke flere knald at hente
- Ja, det er rigtigt. Da jeg skrev mit liv ned, kunne jeg jo se det på en anden måde. Jeg er 42 og vil ikke sidde på en massageklinik om ti år. Jeg er stoppet, mens legen var god. Der er ikke flere knald at hente hos mig. Nu er det livet, jeg er høj på, og først nu føler jeg, at jeg er blevet voksen, siger Christine, der i dag dyrker sin barndoms passion hos travtræneren Ole Køppen. Her passer og træner hun travhestene Junior OK og Pepsi Hornline.
- Jo, jeg vil sgu hellere køre travhest, siger Christine med et varmt smil. Det er først nu, jeg er begyndt at leve mit liv på den rigtige måde. I dag arbejder Christine som sportsmassør på egen klinik i København og er samtidig under uddannelse som lægeeksamineret massør.