Pas på Dr. Anal

Omvendt Dr. klam: Svensk læge giver unødvendig analmassage til patienterne

I Danmark hærger Dr. Klam. I Sverige og Norge spreder Dr. Anal, Jan Mikael Nordfors, skræk og rædsel.
I Danmark hærger Dr. Klam. I Sverige og Norge spreder Dr. Anal, Jan Mikael Nordfors, skræk og rædsel.
Herhjemme hærger Dr. Klam, i Sverige og Norge spreder Dr. Anal skræk og rædsel. Den svenske læge Jan Mikael Nordfors har fået advarsler af både de svenske og norske sundhedsmyndigheder efter at have udført analmassage på kvindelige patienter, der havde opsøgt ham med ondt i ryggen, skriver VG.

Jan Mikael Nordfors stillede i alle tilfældene diagnosen piriformis syndrom. Den skyldes smerter i piriformis-musklen, der ligger dybt inde i balden og er omkring ti cm lang. Nordfors behandlede kvinderne ved at stikke fingeren op i endetarmen og massere musklen uden at informere dem om, hvad der skulle ske.

Advarsler
Normalt antages det, at én ud af hundrede har behov for denne type behandling, men Nordfors har givet endetarmsmassage til hver femte patient, han har behandlet for diagnosen. Det førte for et par år siden til advarsler fra myndighederne i Sverige, men Dr. Anal flyttede til Norge og fortsatte behandlingen der.

Nu har de norske sundhedsmyndigheder også fået nok og givet ham endnu en advarsel.

Afviser kritik
- Hans virksomhed er uforsvarlig. Dette er en klar melding til lægen om, at han må ændre praksis, siger fagchef Jostein Vist.



Jan Mikael Nordfors kan imidlertid ikke forstå, hvorfor han får en advarsel fra de norske myndigheder.

- Kritikken er helt uforståelig. Jeg bliver af og til lidt for entusiastisk og har gået i terapi for det. Men hvem er perfekt? spørger han.

Grinte ad brysterne
Det er ikke kun analmassage, den 47-årige Jan Mikael Nordfors, får klager over. Da nogle pårørende var i dyb sorg efter et dødsfald, så var lægens medicin, at de skulle fortælle svenskervitser til hinanden for at lette stemningen.

En anden klage komme fra en kvinde, der havde en ydmygende oplevelse i Nordfors konsultation. Da hun tog bh'en og trøje af for at blive undersøgt på overkroppen, begyndte Dr. Anal at grine og holde sig for øjnene.