Grimme dyr

Kæledyr er ikke altid lige heldige at se på. På nettet findes en samling af de grimmeste hunde, katte, kaniner mm.

I sidste uge skrev vi på disse sider om siden 'How Pretty is My Pet?', hvor man kan stemme på de kæledyr, man synes er kønnest. Men siden har naturligvis også et modstykke. På websitet 'Stupid Animals' er der indsamlet bunkevis af billeder af dyr, som ser mildest talt uheldige ud.

Tilsyneladende er det mest hunde, som ser åndssvage ud på billeder. I hvert fald er der syv gallerier med hundebilleder, mens kattene kun er repræsenteret med to.

Derudover har de grimme aber, grise og kaniner deres egne gallerier, mens f.eks. frøer, pindsvin og køer er samlet i blandede gallerier.

På websitet opfordres du til at fotografere dit kæledyr, når det ser allermest dumt ud, og sende det til hjemmesiden. Hvis du er heldig, bliver det måske dit grimme kæledyr, som udvalgt til et af de e-cards, du kan sende fra siden.

Det er ikke nødvendigvis ondt at more sig over de grimme dyr, for - som der står på siden - 'hvis mennesker så sådan ud, ville vi grine og grine op i deres ansigter, så hvorfor skulle dyr slippe af sted med det?'

Link:
www.stupidanimals.freeserve.co.uk
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen