De bærbare bliver varmere og varmere

Udviklingen går den forkerte vej. De bærbare computere bliver alt for varme og når snart smertegrænsen

De moderne bærbare computere er ofte mindst ligeså kraftfulde som de stationære under skrivebordet.(Foto: AP)
De moderne bærbare computere er ofte mindst ligeså kraftfulde som de stationære under skrivebordet.(Foto: AP)
Endnu kan man ikke ikke lave spejlæg på sin bærbare computer, men fortsætter udviklingen, kan man meget vel snart bruge den bærbare som ekstra kogeplade.

Efter i en længere periode at have holdt sig i ro er de bærbare nu igen ved at blive varmere - og situationen kan meget vel gå hen at blive værre.

Årsagen er, at brugerne kræver mere og mere regnekraft af deres bærbare, hvilket kræver komponenter, der udvikler betragtelig varme.

I branchen taler man om en maksimal 'skin temperature' - den maksimale overfladetemperatur, der er cirka 45 grader. Denne grænse er nu langsomt ved at skride, og bærbare kan sagtes gå hen og blive en særdeles varm fornøjelse for de krævende computerbrugere.

- Efter temperaturerne er faldet i et par år, er de nu på vej op igen, fordi brugerne efterspørger hurtigere bærbare, siger Jeff Lev fra HP til Wired News.
0 kommentarer
Vis kommentarer