- Av, fuck mand! Du gode Gud!
Det er ikke hverdagskost, at toppolitikere bander grusomt for åben skærm, men det gjorde Rob Ford, der er borgmester i Canadas største by, Toronto, i denne uge.
Ford har for vane at suse hurtigt gennem rådhusets gange, så journalister og fotografer er tvunget til at jagte ham med deres spørgsmål.
TV: Hov, journalist! Der var sgu et skiltMen i denne uge gik det tilsyneladende lidt for stærkt for Ford, som smaskede hovedet direkte ind i en stort tv-kamera.
- Vis noget respekt folkens, I har lige slået mig i ansigtet med et kamera, lød det fra Rob Ford til mediefolkene på gangen.
Herefter skyndte sikkerhedsvagter at ekskortere den forslåede borgmester væk.
TV: Spyttende kvinde afbrød tv-nyhederSelvom tv-kameraet gav Rob Ford en ordentlig en på lampen, er borgmesteren okay:
- Han er lidt øm, men han klarer den, siger Fords pressemedarbejder, George Christopoulos, til Toronto Sun.