Borgmester: Hizb ut-Tahrir vil bare skabe had

Hizb ut-Tahrirs stormøde er ikke et forsøg på at løse bandekrigen, mener Anna Mee Allerslev

- De siger, at den vestlige kultur skader muslimer, og det kan jeg ikke gøre andet end at tage afstand fra, siger Anna Mee Allerslev til Ekstra Bladet.
- De siger, at den vestlige kultur skader muslimer, og det kan jeg ikke gøre andet end at tage afstand fra, siger Anna Mee Allerslev til Ekstra Bladet.

Læs også: Hizb ut-Tahrir: Bandekrig er ikke indvandrernes skyld

Omkring 800 mennesker er forsamlet i Nørrebrohallen, hvor mænd og kvinder sidder opdelt i hver deres side.

Foran dem sidder den skandinaviske afdeling af den anti-demokratiske organisation Hizb ut-Tahrir, som har præsenteret deres bud på, hvordan de vil løse den igangværende bandekrig.

I forsamlingen sidder også beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), som har fulgt stormødet.

- Jeg må indrømme, at jeg fik bekræftet min frygt. Der har under mødet været en meget voldsom kritik mod alle vestlige samfund, og også mod dansk kultur. Vi fik skylden for alt i verden inklusiv bandekriminalitet, siger Anna Mee Allerslev til Ekstra Bladet.

Hizb ut-Tahrir holder stormøde, fordi de har fået en række henvendelser fra forældre, der er bekymrede over den eskalerende bandekrig. Men integrationsborgmesteren mener ikke, at organisationens stormøde går ud på at løse bandekonflikten.

Læs også:

Se også: Bandekrigen: Uskyldige ofre i skudlinjen

De vil bare skabe had
- Der blev opstillet en retorik, som jeg ikke synes, peger mod hverken noget frugtbart. Hvis man ledte meget dybt, kan det godt være, at de kom med nogle argumenter, som skulle være med til at afhjælpe bandeproblemerne, siger integrationsborgmesteren.

- Men jeg bed særligt mærke i en meget hadsk og voldsom retorik, som går ud på at polarisere i stedet for at skabe fællesskab.

Anna Mee Allerslev vil følge debatten så længe hun kan, men har ikke tænkt sig at blande sig.

- Jeg oplever ikke, at det kan gøre en forskel, at jeg blander mig. De er ikke ude på at finde løsninger - de vil bare skabe had mellem grupper.

- De siger, at den vestlige kultur skader muslimer, og det kan jeg ikke gøre andet end at tage afstand fra.

Læs også:

Se også: Sådan vil almindelige danskere stoppe bandekrig

Hun vil forgifte de unge
De udtalelser, som hun er kommet med oven på stormødets realitet, har fået den anti-demokratiske organisation til at skrive følgende på deres hjemmeside:

- Anna Allerslev er tilsyneladende mere optaget af at bekæmpe Islam end at løse problemet. For hun vil forgifte de unge med de selvsamme danske værdier, som er årsagen til deres kriminelle færden. Af alle bør hun vide, at den danske kultur er en nyttekultur, der gør individets stræben efter status til det højeste i livet. Status, der er lig med en sænket BMW for bandemedlemmerne, mens det er lig med en ministerbil for partimedlemmerne, skriver Hizb ut-Tahrir på sin hjemmeside.

Læs hvad Hizb ut-Tahrir sagde til mødet her.

1 af 2 Stormødet er gået igang. (Foto: Henning Hjorth)
2 af 2 - De siger, at den vestlige kultur skader muslimer, og det kan jeg ikke gøre andet end at tage afstand fra, siger Anna Mee Allerslev til Ekstra Bladet.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen