Annonce:
Annonce:

TV: Du har betalt for Sydfyn Style

'Gangnam Style' på sydfynsk er et nyt viralt hit. Få historien bag sangen her

Annonce:
Følg Samfund

Facebook eksploderede tirsdag aften, hvor Sydfyn Style - en version af Psys megahit 'Gangnam Style', som har rundet halvanden milliard visninger på YouTube.

I den sydfynske udgave optræder borgmestrene fra Ærø, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Svendborg kommuner, hvor de blandt andet fortæller, at Sydfyn har mere at byde på end rygeost og æbler.

- Der er et kreativt potentiale hernede. Og vi er parate til at give jer al den hjælp, I har brug for, hvis I vil det, lyder det fra Hans Jørgensen, borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune.

En af grundene til, at videoen formentlig er blevet delt i et væk, er formentlig, at ingen af de fire borgmester-bosser helt rammer rytmen eller melodien.

Branding af Sydfyn
Videoen blev lanceret tirsdag, hvor et undervisningsforløb på Fremtidsfabrikken blev afsluttet. Her har et hold kreative mennesker et år udfoldet sig for at styrke sig selv og Sydfyns brand.

Annonce:

- Reelt skulle de hjælpe os med at tjene flere penge og få flere - gerne børnefamilier - til at flytte til Sydfyn, fortæller Desiree Ulrich, der har lavet videoen, gået på kurset og er indehaver af Bandit Productions.

Hun blev spurgt, om hun ville lave en sjov video til deres afslutning. Og da borgmestrene ikke selv kunne være der, var idéen lige for.

- Vi skulle fortælle det gode om Sydfyn. Det kunne borgmestrene, fortæller hun til ekstrabladet.dk.

Gangnam Style: Hvad er det?
Desiree Ulrich har langt fra brugt hele sit år på at skrue filmen sammen.

Den er lavet de sidste fjorten dage.

- Jeg havde kun en halv time til at optage hver borgmester.

- Ingen af dem kendte 'Gangnam Style' i forvejen, så mellem byrådsmøder osv. skulle jeg få det i kassen, siger Desiree Ulrich, der er overrasket over den enorme opmærksomhed, videoen allerede har fået.

Viste kæmpebryster
Det er ikke første gang, at Desiree Ulrich har sat Sydfyn på Danmarkskortet.

Tidligere har hun lavet en video for Svendborg Bibliotek, hvor et par store bryster var nok til at skabe omtale. Se videoen under artiklen.

Annonce:

Dengang skabte det debat, at videoen var finansieret med, 50.000 kroner, af det offentlige. Det samme er 'Sydfyn Style'.

- Dengang skabte det ramaskrig. Nu må vi se, hvad folk siger til den nye video. Men den er også finansieret af kommunen og EU-midler, siger Desiree Ulrich.

ekstrabladet.dk har talt med Syddansk Vækstforum, som bekræfter, at de har støttet projektet. Blandet andet kommer pengene fra regionsrådet - altså er det skattekroner.

Blandet modtagelse
På de sociale medier er kommentarerne lige fra 'genialt' til 'hvad fanden har de gang i'.

Troels Mylenberg, der er chefredaktør på Fyns Amts Avis, der dækker det sydfynske øhav, er ikke vitterlig begejstret for videoen.

- Spørgsmålet er, om klovnerier og syngehyggedansespil fra de politiske førstemænd er noget, der hjælper. Eller om det rent faktisk gør det modsatte.

Annonce:

- Nok ser alle de fire herrer flinke, rare og hyggelige ud i videoen, men man kan nok tillade sig at spørge åbent, om det er den slags markedsføring, der skal til? Om en seriøs virksomhed med vokseværk og iværksætterkraft drømmer om at bosætte sig hos dansetroldene på Sydfyn? skriver Troels Mylenberg i en kommentar på Fyens.dk.

SE:

Kæmpebryster skal få folk på bibliotek

Hvad mener du? Deltag i diskussionen under artiklen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: