Foråret lockoutet - mere sne på vej

Foråret lader vente på sig. Sne melder sin ankomst til Danmark torsdag og fredag

Arkivfoto: Per Rasmussen
Arkivfoto: Per Rasmussen

Man skulle næsten tro, at foråret - som lærerne - er lockoutet.

I hvert fald er det milde vejr i disse dage kun på et flygtigt besøg i Danmark.

Torsdag og fredag i næste uge er der 'pæn' risiko for snebyger, fortæller vagthavende hos DMI Klaus Larsen.

- Der kommer et lavtryk op fra Italien, der rammer fortrinsvis de østlige egne. Men lavtrykket skal ikke rykke sig særlig meget, inden sneen også rammer Fyn og Jylland, siger Klaus Larsen.

Han fortæller, at der i løbet af torsdagen kan drysse to til fem centimeter sne, mens fredagen "kun" bliver ramt af få centimeter vinterligt nedbør.

- Weekenden bliver mere bygepræget, hvor der både kan falde sne, slud og regn, fortæller vagthavende.

Dog kan vi ligeså godt vænne os til, at foråret fortsætter lockouten i et godt stykke tid endnu.

Ifølge Klaus Larsen skal vi helt frem til midten af april, før vejret begynder at lugte lidt af forår.

- Vores prognoser viser, at vi skal cirka to uger frem, før temperaturen permanent kommer til at ligge på ti grader. Indtil da må vi nok forberede os på, at graderne befinder sig mellem tre til otte grader, forklarer Klaus Jensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere