Bedste slåskampe i ukrainsk politik

Det er næsten en årlig tradition, at politikerne i det ukrainske parlament går i totterne på hinanden. Se her de seneste års kampe

Her slås nyvalgte politikere den 13. december sidste år, efter en stemme-uenighed. FOTO: ekstrabladet.dk
Her slås nyvalgte politikere den 13. december sidste år, efter en stemme-uenighed. FOTO: ekstrabladet.dk

Uforsonligheden mellem Øst- og Vestukraine har gjort slåskampe i det ukrainske parlament til en sand vinder på søgemaskinen Youtube.

Der er en forholdvis stor minoritet af etniske russere i landet, og det er især debatten omkring den stigende russiske indflydelse i den ukrainske kultur, der ser ud til at få sindende i kog hos de ellers velklædte ukrainere.

Sloges for en uge siden
Seneste slåskamp var den 19 marts i år.

Et skænderi mellem det pro-russiske regeringsparti og nationalistpartiet udviklede sig til flyvende knytnæver, da et medlem af regeringspartiet åbnede parlamentet med en tale på russisk. Den nationalistiske opposition besvarede talen med flere utilfredse tilråb. Blandt andet messede de ’tal ukrainsk!’

Det fik politikeren på talerstolen til at kalde sit opponerende parti for neo-facister og her brød helvedet løs. Se selv videoen på youtube her

Sker en gang om året
Men det er ikke første gang, at partierne i det ukrainske parlament har været i nærkamp.

Faktisk foregår det minimum en gang om året.

I maj sidste år blev der uddelt flere blå øjne, efter et lovforslag om at ligestille det russiske sprog med det ukrainske i nogle områder af landet. Det førte til endnu en slåskamp i det ukrainske parlament.

Røgbomber, rådne æg og kvælertag
Året før i maj 2011, tog en af talerne sagen i egen hånd, da en politiker ikke ville sætte sig ned, men i stedet krævede at blive hørt.

Og endelig i april 2010, hvor Rusland igen blev omdrejningspunktet for et slagsmål i det ukrainske galehus, da en russisk flådebase i Sortehavet skabte debat.

Denne slåskamp er dog næsten listens højdepunkt, da de ukrainske nationalistparti benyttede sig af røgbomber, æg og kvælertag i kampens hede. Se videoen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere