TV: Facebookside opfordrede til skolevold

USA: Videoer af skolebørn i slåskamp blev offentliggjort på Facebook. Politiet vil finde bagmanden

Politi og skolevæsen i New Jersey har iværksat en undersøgelse, efter videoer af slåskampe på en skole i den amerikanske by Bridgewater blev offentliggjort på Facebooksiden BRHS Fights.

På siden blev der, med løfte om at afsenderne kunne forblive anonyme, opfordret til at sende videoer af slåskampe udkæmpet på skolens grund.

LÆS OGSÅ: Rasende bison angriber bil

BRHS Fights blev oprettet den 14. marts, og der er siden blevet lagt fem videoer op, som nu atter er fjernet.

Der var blandt andet tale om et klip med to piger i håndgemæng, og et klip med to drenge der sloges i skolens kantine.

SE EN AF VIDEOERNE I KLIPPET HEROVER. KLIPPET ER DOG SLØRET

Da videoerne i tirsdags blev fjernet, skrev Facebooksidens ukendte administrator følgende:

- Jeg vil hellere forblive anonym end at blive kendt som den idiot, der blev opdaget.

LÆS OGSÅ: Mor efterlod baby og flygtede fra politiet

Det skal nu opklares, hvem der står bag BRHS Fights, men torsdag valgte den endnu ukendte bagmand at komme med denne erklæring på Facebooksiden:

- Tak til alle dem, der har set siden, og som har spredt nyheden. Denne side blev oprettet for at skabe opmærksomhed omkring det problem, som skolens personale ignorerer. Bridgetown-Raritan High School er en god skole, men vi kan blive bedre. Mine stutusopdateringer hældte benzin på bålet, så skoledistriktet kunne få øjnene op. Det har ikke været meningen, at siden skulle opfordre til vold. Siden blev startet, så skolen kunne blive opmærksom på problemet og foretage forbedringer.

Kilder: nj.com og dailymail.co.uk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere