Radisson efter skimmel-skandale: Overvejer restaurants fremtid

Det er i dag kommet frem, at to ud af fire restauranter på det luksuriøse Radisson Hotel på Amager har modtaget dårlige smileys. Nu beklager hotellets ledelse

Fødevarestyrelsens smiley-rapport for Japansk Restaurant Kyoto. Her fremgår det, at det er tredje gang i træk sushi-stedet har problemer med hygiejnen. (Foto: Jesper Mortensen)
Fødevarestyrelsens smiley-rapport for Japansk Restaurant Kyoto. Her fremgår det, at det er tredje gang i træk sushi-stedet har problemer med hygiejnen. (Foto: Jesper Mortensen)

Skimmelsvamp i rister, fedtrester langs kanter og paneler og for høj temperatur i et køleskab er blandt de forseelser som Fødevarerstyrelsen har indskærpet overfor Restaurant Mama’s & Papa’s samt den japanske sushi-restaurant Kyoto.

Fødevarerstyrelsens besøg har betydet, at Restaurant Mama’s & Papa’s skal betale 15.000 kroner i bøde, mens forholdende på Kyoto var så grelle, at man har valgt at politianmelde restauranten.

Læs også:

Se også: Politianmeldelse: Skimmelsvamp i Radisson-restaurant

Casino-hotellet på Amager indeholder fire restauranter. Heraf driver hotellet selv Restaurant Mama’s og Papa’s mens de øvrige tre, heriblandt Kyoto, drives af udefrakommende restauratører, der lejer sig ind i hotellets lokaler.

Hos hotelledelsen er man ikke overraskende utilfredse med de dårlige rapporter.

- De dårlige smileyer på to ud af vores fire restauranter er beklageligt. Vi har meget stor fokus på rengøringen både i og udenfor køkkenet, det skal der ikke være tvivl om. Reglerne er der for at blive overholdt, og tingene skal bringes i orden hurtigst muligt, siger Roy Al. Kappenberg, general manager ved Radisson Hotel på Amager

I rapporten fra 19. marts fra restaurant Kyoto, der er blevet politianmeldt efter kontrolbesøget, står der blandt andet

”Virksomheden fremstår stadig snavset. I kroge og langs kanter på gulv i kølerum og i produktionslokale er der ansamliger af snavs og fedt, ventilationsrist i kølerum fremstår med skimmel og bag inventar er der snavset og under og langs bordkanter er der ansamlinger af fedt.”

Tredje i træk

Det er ikke første gang, at sushi restauranten har fået dårlige smiley-rapporter fra Fødevarestyrelsen.

Ved de seneste tre besøg, har styrelsen givet påbud til restauranten.

Det er tredje gang i træk restaurant Kyoto har fået påbud fra fødevarestyrelsen. Hvad har i gjort for at rette op på tingene?

- Hver gang der er kommet en anmærkning fra fødevarestyrelsen til Kyoto, har vi taget den til efterretning og søgt at bringe forholdet i orden, og vi vil skærpe tonen over for restauranten,

Det har tilsyneladende ikke hjulpet at skærpe tonen tidligere. Får I ikke bare en fjerde dårlig smiley?

- Kyoto lejer sig ind hos os og det er ikke os der driver restauranten. Derfor har vi en begrænset mulighed for at påvirke stedet. Vi bliver nød til at stole på, at de heller ikke har interesse i flere påbud. Men vi må overveje vores muligheder

Hvis det sker en fjerde gang, vil i så opsige restaurantens lejemål?

- Det er oppe i vores overvejelser. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er første gang vi har haft det oppe i vores overvejelser. Det er klart, at vi ikke kan leve med det her på den lange bane, siger der ikke er nogen der kan leve med det her på den lange bane, siger Roy Al. Kappenberg

Vil du selv spise der?

- Ja. Jeg skal spise der i aften, siger Roy Al. Kappenberg

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forpagteren af Kyoto.

1 af 5 Rapporten fra Mama's & Papa's. Her havde man problemer med temperaturene i et køleskab i restauranten (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 5 Foto: Jesper Mortensen
3 af 5 General manager hos Radisson på Amager beklager de dårlige smileyer. Han vil nu overveje, hvilke konsekvenser de vil få for de implicerede restauranter. (Foto: Jesper Mortensen)
4 af 5 På Japansk Restaurant Kyoto fandt Fødevarerstyrelsen skimmelsvamp og ansamlinger af snavs og fedt (Foto: Jesper Mortensen)
5 af 5 Fødevarestyrelsens smiley-rapport for Japansk Restaurant Kyoto. Her fremgår det, at det er tredje gang i træk sushi-stedet har problemer med hygiejnen. (Foto: Jesper Mortensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere