Hjemløs rørte verden: Har nu 30 par sko

Avis kan afsløre, at den barfodede mand, der fik et par sko af en hjælpsom betjent, lever i bedste velgående

'Amerikanerne jubler over gavmild betjent'.

Sådan skrev ekstrabladet.dk tilbage i november, hvor en betjent i New York blev fanget af et kamera, da han gav en hjemløs et par sko i vinterkulden.

En solstrålehistorie, som rørte en hel verden.

Nu kan New York Post afsløre, at det går ganske godt for Jeffrey Hillman, som var den hjemløse mand på billedet.

SE:

Turisten Jennifer Forster tog dette billede, som tiljubles på nettet verden over Samfund - 30. nov. 2012 - kl. 07:29 TV: Amerikanerne jubler over gavmild betjent

Han har både lejlighed og mindst 30 par sko, men han foregiver stadig at være hjemløs, skriver avisen, da han i sidste uge blev set tælle sine regninger, som han betaler med penge fra en gavmild præst.

- Jeg vælger ikke at bære sko, sagde Jeffrey Hillman til en reporter, men kunne fortælle, at han altid havde dem i en pose, så han kunne tage dem på til og fra 'arbejde'.

Skoene, som den hjemløse fik af betjenten Lawrence DePrimo, gemmer Jeffrey Hillman i sit hjem.

- De er en masse penge værd, mener han.

Foregiver at være hjemløs
Selvom han stadig går rundt med et skilt, hvor der står hjemløs på - er det ikke helt korrekt.

- Jeg fik min egen lejlighed, og jeg laver mad til mig selv, siger Jeffrey Hillman, da New York Post konfronterer ham med sin uskyldige løgn.

Den 55-årige er da også ligeglad med, hvad folk siger om ham.

- Jeg er ikke på røven. Det er Wall Street (finanskvarter i New York, red.).

SE:

Samfund - 3. dec. 2012 - kl. 11:35 TV: Nu er den hjemløse uden sko igen

Præsten, som betaler Hillmans regninger, er lidt skuffet over, at hans ven, ikke holder deres aftale.

- Jeg vil ikke have, at han snyder mig. Han lovede, at han ikke (tigge på gaden, red.) ville gøre det, fortæller John Graf, der har kendt sin ven siden fjerde klasse.

Men han konstaterer også, at Jeffrey Hillman har levet 10 år på gaden, og det er hans arbejde.

- Han kan tjene penge på gaden, selvom han har 30 par sko derhjemme, slutter præsten.

Det har ikke været muligt for New York Post at tale med betjenten Lawrence DePrimo, der i sin tid forbarmede sig over den hjemløste.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere