'Måske kommer jeg til at dø i Sandholm'

Bankrøveren og terroristen Ismael Debboub maler 'for at overleve'

Ismael Debboub, 64, på sit værelse i Center Sandholm, hvor han bruger det meste af dagen på at male.(Foto: Jan Unger)
Ismael Debboub, 64, på sit værelse i Center Sandholm, hvor han bruger det meste af dagen på at male.(Foto: Jan Unger)

Bankrøveren og terroristen, Ismael Debboub, 64, der lever på 'tålt ophold' i Center Sandholm, føler sig tom og uden håb for fremtiden.

Den 64-årige Debboub, der aldrig har boet i Damark og ingen tilknytning har til landet, ser ikke lyst på fremtiden.

- Måske kommer jeg til at dø her i Sandholm, siger han. Han er en af 52 på 'tålt ophold', der er pålagt at leve i Center Sandholm med daglig meldepligt hos politiet.

Debboubs store passion er at male.

LÆS OGSÅ:

Se også: De er uønskede i Danmark

- Det er min måde at forsøge at overleve på. Jeg befinder mig i en meget dårlig situation, som der tilsyneladende ikke er nogen løsning på. Jeg kan ikke sendes til Algeriet, fordi jeg risikerer dødsstraf eller tortur. Og jeg kan ikke være en del af det danske samfund.

Ismael Debboub lyder trist et kort øjeblik.

Ellers er den 64-årige terrorist og mangeårige bankrøver sprudlende, gestikulerende og typisk algiersk/fransk i sin væremåde.

SE TV:

Ismael Debboub, 64, er dømt for terrorisme i Frankrig. (Foto: Jan Unger) Samfund - 28. mar. 2013 - kl. 13:09 TV: Terrorist på 'tålt ophold' i Danmark

Efter 10 år i Statsfængslet i Vridsløselille taler han fortsat ikke dansk, men engelsk med fransk accent.

- Det meste af min dag går med at male. Jeg står op klokken 6, tager noget morgenmad og begynder så at male. Klokken 10 skal jeg melde mig hos politiet, og to gange om ugen tager jeg ind til København og underviser i fransk i et aktivitetscenter for asylansøgere og flygtninge. Jeg elsker også at gå på museum, Statens Museum for Kunst eller Louisiana, og så dyrker jeg sport. To gange om ugen går jeg til kickboksning her i lejren. Jeg boksede som ung, så jeg nyder det.

Ismael Debboub har ingen familie i Danmark.

Da han blev løsladt sidste sommer efter at have afsonet 10 års fængsel for bankrøveri og forsøg på mandrab, blev han kørt direkte op i Center Sandholm.

Der maler han mange timer om dagen og forsøger at få det bedste ud af tilværelsen. Han får omkring 30 kroner i lommepenge om dagen, men familien i Frankrig supplerer hver måned.

Da Ekstra Bladet er på besøg, modtager han et brev fra Nordea med oplysninger om en pengeoverførsel på 725 EU, ca. 5.400 kroner.

Så er der penge til lærreder, maling, pensler og andre fornødenheder.

Flæber ikke
Ismael Debboub forærer sine malerier væk. Adskillige er sendt til det danske kongehus, og Debboub har fået mange takkebreve tilbage fra kongehuset. Brevene gemmer han omhyggeligt i en mappe.

For øjeblikket er han ved at male et maleri til Røde Kors.

Ismael Debboub flæber ikke, og han fortryder ikke, at han har brugt det meste af sit liv på terrorisme - eller hvad han selv kalder ’frihedskamp og på at skaffe retfærdighed i Algeriet.’

En stor del af sit liv har han levet illegalt i Frankrig støttet af FIS og har begået væbnede bankrøverier overalt i Frankrig for at skaffe penge til våben til den væbnede kamp mod den algirske hærs sikkerhedsstyrker.

- Jeg har kæmpet for demokrati. Jeg var med i FIS, men jeg var ikke ekstremist, påstår Ismael Debboub.

- Jeg kæmpede for demokrati og frihed mod hærens sikkerhedsstyrker. Flere hundrede tusinde blev dræbt af militæret i Algeriet, også mange fra min familie. Jeg har også mistet min kone på den konto. Gang på gang rådede hun mig til at stoppe mine aktiviteter, da jeg var ung. Da hun var 28, tvang militæret hende til skilsmisse fra mig og dræbte mit hjerte. Det var, som om de dræbte hende, og jeg blev tvunget til at forlade mit land.

Ismael Debboubs hustru blev gift igen, men Debboub gemmer stadig to små fotos af sin tidligere hustru. Børn har han aldrig fået.

- Det var ikke forsvarligt med det liv, jeg levede, siger han.

- Hvorfor rejser du ikke bare hjem til Algeriet?

- Der er ikke noget, jeg hellere ville end at rejse hjem. Hvis det arabiske forår kommer til Algeriet, tager jeg hjem til mit fædreland og kæmper. Men som forholdene er nu i Algeriet, risikerer jeg tortur og dødsstraf.

- Men når jeg og de andre på ’tålt ophold’ ikke kan sendes hjem, skal vi også kunne leve et anstændigt liv i Danmark.

1 af 2 - Jeg kæmpede for demokrati og frihed mod hærens sikkerhedsstyrker. Flere hundrede tusinde blev dræbt af militæret i Algeriet, også mange fra min familie. Jeg har også mistet min kone på den konto. Gang på gang rådede hun mig til at stoppe mine aktiviteter, da jeg var ung. Da hun var 28, tvang militæret hende til skilsmisse fra mig og dræbte mit hjerte. Det var som om, de dræbte hende, og jeg blev tvunget til at forlade mit land. Ismael Debboubs hustru blev gift igen, men Debboub gemmer stadig to små fotos af sin tidligere hustru. (Foto: Jan Unger)
2 af 2 Ismael Debboub, 64, på sit værelse i Center Sandholm, hvor han bruger det meste af dagen på at male.(Foto: Jan Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere