Elever utrygge ved lockout: - Hvad med vores eksaminer?

Det skaber utryghed, at der ikke nødvendigvis er nogen lærere til at hjælpe med forberedelserne til de kommende eksaminer

Det skaber utryghed, at der ikke nødvendigvis er nogen lærere til at hjælpe med forberedelserne til de kommende eksaminer. (Arkivfoto)
Det skaber utryghed, at der ikke nødvendigvis er nogen lærere til at hjælpe med forberedelserne til de kommende eksaminer. (Arkivfoto)

- Virkelig træls.

Sådan lyder reaktionen fra Mads Grønning, der er en af de omkring 280.000 elever, som bliver berørt, når de cirka 17.000 undervisere lockoutes fra 1. april.

I en tid, hvor sommerens eksaminer skal forberedes, kommer lockoutet for ham - og mange andre - ganske ubelejligt.

- Mange i min omgangskreds har det dårligt med ikke at vide, hvad der skal ske. Hvad sker der med vores eksaminer? Bliver de flyttet eller afholdt som normalt?, spørger Mads, der går i 9. klasse i Struer.

Indtil videre må han gå i uvished om, præcis hvordan eksaminerne kommer til at foregå.

- Mange vil nok tænke, at det er godt med lidt ekstra ferie. Men det går jo ud over vores forberedelse. Der er jo en tryghed ved, at lærerne er der til at hjælpe og give nogle fif, siger han.

Som mange andre ser han frem til at skulle starte på gymnasiet efter sommerferien. Derfor betyder det også meget, at han får de rigtige karakterer.

- Det skal nu nok også lykkes, men det ville være rart, hvis vi kunne læse op på normal vis, slår han fast.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere