Ekspert: Forhandlinger bryder sammen i aften

Arbejdsmarkedsforsker vurderer, at forhandlingerne mellem KL og lærerne, som starter i eftermiddag allerede bryder sammen i aften

Arbejdsmarkedsforsker mener, at forhandlingerne mellem lærerne og KL allerede i aften bryder sammen, selvom de har sat hele weekenden til det. (Finn Frandsen)
Arbejdsmarkedsforsker mener, at forhandlingerne mellem lærerne og KL allerede i aften bryder sammen, selvom de har sat hele weekenden til det. (Finn Frandsen)






De afgørende forhandlinger mellem KL og Danmarks Lærerforening, som starter i dag klokken 15.30 i Forligsinstitutionen, vil allerede bryde sammen i aften, vurderer ekspert.

- Jeg tror, at det bryder sammen allerede i aften. Hvis ikke der er bevægelse, så sker der ikke noget. Og det virker ikke som om, at der er nogen form for bevægelse fra parterne, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Dermed er der ikke noget argument for at forligsmanden fortsætter. Hun vil ikke kunne forlige parterne, og så har staten udspillet sin rolle, siger han.

Et af tegnene på at de ikke vil rykke sig, er at KL ifølge Henning Jørgensen allerede har annoncer klar til søndag.

- KL har allerede annoncer liggende klar til søndagens aviser, og det kan jo tages som indicum til, at de ikke vil rykke sig en tøddel, siger han.

Læs også:

Se også: Skolebørn sendt hjem på ubestemt tid

Dermed vil lærer-lockouten allerede blive en realitet fra i aften af, da forhandlingerne i dag er sidste forsøg.

Læs også:

Se også: Mormor ved lockout: Det bliver ikke ferie hos mig

Forhandlingerne indledes i dag klokken 15.30 i Forligsinstitutionen. Det er statens forligsmand, der har til opgave at mægle i interessekonflikter på arbejdsmarkedet, hvis de ikke kommer nogen vegne.

Hjælp os: Frygter du, hvad dine børn skal, hvis skolerne lukker? Send en mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Denne gang er det forligsmand Mette Christensen, som skal forsøge at få en aftale på plads mellem de to parter.

- Hun har op til forhandlingerne i dag stillet dem spørgsmål og givet dem hjemmearbejde for i forhold til, hvor langt de vil kunne strække sig. For begge parter skal rokke sig, og det har hun forsøgt at forberede dem på, siger Henning Jørgensen.

Derudover har hun sagt til parterne, at de skulle sætte hele weekenden af til mødet omkring forhandlingsbordet.

Men det er altså ikke ensbetydende med, at det kommer til at blive sådan, mener Henning Jørgensen.

- Hvis hun konstaterer, at der ingen bevægelse er, jamen så stopper hun. Og med den information, viden og indicier der er i sagen, så vurderer jeg, at de ikke vil rokke sig, og derfor stopper forhandlingerne hurtigt i aften.

Klik på ekstrabladet.dk's interaktive kort, skriv din skoles navn og giv dit råd til andre forældre, hvad du vil gøre under lockouten med arbejde, sommerferien eller børnenes eksamener!







0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere