Ekspert: Skolerne lukker stensikkert

Selve lockouten starter den 2. april, og så vil regeringen hurtigt gribe ind. Hele skolereformen vil herefter ramme regeringen som en boomerang, siger professor

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet mener, at lockouten kommer den 2. april. Foto: Privatfoto
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet mener, at lockouten kommer den 2. april. Foto: Privatfoto

Forældre og skolebørn kan godt droppe at pakke skoletasken om et par uger. Lockouten kommer nemlig med sikkerhed den 2. april. Det forudser arbejdsmarkedsekspert og professor i politologi Henning Jørgensen, Ålborg Universitet.

Ekstremt stor sandsynlighed
- Der er ekstremt stor sandsynlighed for at lockouten kommer. Der er kun én ting, der kan ændre det, og det er, at der sker noget i dag på et kommunalt topmøde, så arbejdsgiverne vil begynde at bevæge sig. Og hvis de ikke begynder at bevæge sig overhovedet, så bliver der lockout 2. april. Det er jeg ret sikker på, siger Henning Jørgensen.

Stort kaos
Forligsmanden har nemlig ikke kunnet bevæge parterne ind til nu, og så lang tid der ikke er bevægelse på arbejdsgivers side, så sker der ikke noget.

Han mener, at lønmodtagersiden er klar til at bevæge sig, men det er ikke sikkert, at arbejdsgiversiden er. Lockouten vil dog ikke vare i ret lang tid fra 2. april, for regeringen vil være klar med et hurtigt indgreb, mener professoren.

Læs også: Eksperter: Konflikten kommer - og lærerne taber

- Regeringen vil være klar med et regeringsindgreb meget hurtigt. Der bliver for stort kaos og det vil blive en boomerang i forhold til regeringen og de kommunale arbejdsgivere, når befolkningen mærker, hvor store effekter det har, siger Henning Jørgensen.

Han forklarer, at det ikke bare handler om folkeskolelærerne ude i kommunerne, det gælder også det statslige område.

Usædvanlig situation
- Mange mange mennesker vil blive kastet ud i en helt usædvanlig situation, hvor de er forment adgang, dels til arbejde, det vil give pasningsproblemer og problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, siger Henning Jørgensen.

Læs også: Specialklasser er ikke undtaget af lockout

Han mener, at mange af de hændelser der sker i hverdagen vil blive brudt ned efter påske. Men der vil ikke gå mange dage før regeringen griber ind.

Reagerede kraftigt
- Jeg tror, at regeringen allerede har skitsen til et indgreb klar. Finansministeren reagerede jo ekstremt kraftigt, da vi var i 21 søndag, som jeg medvirkede i og dokumenterede nogle ting omkring det fælles forløb de har lavet med KL og det er jo tegn på, at det rammer hårdt.

- Der går ikke en uge fra lockouten starter og til der kommer et regeringsindgreb, siger professoren.

50.000 sure lærere
Han mener slet ikke, at der vil komme nogen løsning på konflikten om skolereformen. Regeringen vil slet ikke få nogen reform.

- Regeringen tror de får en løsning, ved at afskaffe arbejdstidsreglerne for skolelærerne. De tror de får en arbejdstids-reform af folkeskolen.

- Det er jeg ikke sikker på, at de får, fordi over 50.000 demotiverede og sure folkeskolelærere vil modarbejde det, og så kommer der ingen reform. Så det vil blive en boomerang for regeringen af rang, det her, siger Henning Jørgensen.

Læs også: Lockout kan ende i samfundskaos

Ifølge professoren viser al implementeringsforskning, at hvis man ikke har dem med, der skal gennemføre det, så kommer der ingen reform.

- Det her er at lægge sig totalt ud med hele undervisningssystemet, og det er dem, der skal lave reformen, derfor tror jeg det bliver en boomerang for regeringen, hvis de laver et indgreb, lyder det fra professoren.







0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere