Lufthavn satser på toget

Aalborg Lufthavn venter yderligere fremgang, fordi dagens traafikforlig sikrer tog til døren

I forvejen er Aalborg Lufthavn populær på grund af dens gratis parkering. Nu får den også tog til døren, og det venter liftshavnsledelsen giver endnu flere passagerer.
I forvejen er Aalborg Lufthavn populær på grund af dens gratis parkering. Nu får den også tog til døren, og det venter liftshavnsledelsen giver endnu flere passagerer.

Aalborg Lufthavn letter i begejstring over det nye trafikforlig. Heri er der afsat 276 millioner kroner til en forbindelse fra Lindholm ved Aalborg til lufthavnen.

- Det er en dejlig dag for os, siger Søren Svendsen, der er direktør for Aalborg Lufthavn.

Gennem de seneste år har lufthavnen haft en markant fremgang - hele 26 procent i passagerantal siden 2008.

- Det her øger vores mulighed for markedsføring og dermed fortsat fremgang. Det gør os endnu mere attraktive, ikke bare for passagerne, men også for de selskaber, ikke mindst i charterbranchen, der sender kunderne ud på de udenlandske destinationer, siger Søren Svendsen.

De kommer fra hele Jylland
- I de senere år er vores kunder kommet fra stadig flere områder i Jylland. Alene sidste år havde vi 40.000 kunder, der kom fra Region Syddanmark. Det handler om infrastruktur. Vi har hidtil slået meget på, at man har gratis parkering hos os. Det betyder noget i et feriebudget.

Oveni kommer så en forenklet transportmulighed til lufthavnen, når den får tog til døren.

- Der er stadig en del, der ikke har bil. Og mange af dem, der har, vil gerne slippe for en biltur, når de skal på ferie.

- Mange tror, at landets hovedbanelinje går fra Københavns Lufthavn til Frederikshavn, men de fleste tog stopper i Lindholm ved Aalborg. Men en simpel omstigning til en lufthavnsbus herfra har vi haft svært ved at markedsføre. Nu bliver der fornuft og sammenhæng i tingene med en forbindelse mellem de to lufthavne i hver sin ende af landet, siger Søren Svendsen.

60 procents udvidelse
Hans lufthavn har allerede taget forskud på glæderne. En stor ombygning er i gang. Den øger terminalen med 60 procent, hvilket vil sige 7000 kvadratmeter. Der til kommer et større taxfree.område og 11 gates mod i dag fem.

- Vi markerer det på vores 75 års fødselsdag 29. maj. Den dag vil vi se lidt tilbage og rigtig meget frem, siger Søren Svendsen.









-------------------

Aalborg Lufthavn vil i endnu højere grad kunne trække passagerer fra resten landet, når de i fremtiden vil kunne tage toget direkte til lufthavnen. Det forudser formand for Nordjyllands trafikselskab og borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen.

- Vi trækker i forvejen mange passagerer syd fra. Det her vil styrke det yderligere og dermed styrke Aalborg Lufthavn. Jeg er rigtig stolt af den udvikling, der er foregået i Aalborg Lufthavn, hvor vi har fået ruter til hele verden. Jeg tror, at det bare vil understøtte den udvikling, siger han.

Et nyt trafikforlig, der bliver præsenteret i dag afsætter 276 millioner kroner til, at jernbanen bliver udvidet med såkaldt stikbane fra Lindholm station til lufthavnen.

- Der hvor perspektivet er allerstørst det er i forhold til og få endnu flere passagerer fra det midtjyske og det sønderjyske område. De får mulighed for at køre i tog direkte til Aalborg Lufthavn. Det er der rigtig mange passagerer i, forudser Thomas Kastrup-Larsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere