Pansrede mandskabsvogne klar til snestorm

Politiet forbereder sig sammen med militæret på sne og kraftig vind

Fyns Politi styrker deres beredskab i form af militærets MAN-lastbiler samt deres pansrede mandskabsvogne. (Arkivfoto/SCHÜTZE RENÉ)
Fyns Politi styrker deres beredskab i form af militærets MAN-lastbiler samt deres pansrede mandskabsvogne. (Arkivfoto/SCHÜTZE RENÉ)

Danskerne skal i de kommende dage væbne sig med tålmodighed, når de begiver sig ud i trafikken.

Det advarer DMI nu om efter varslinger om snestorm i det sydlige Sønderjylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland. Her forventes der ud over kuling at falde endnu 10 centimeter sne.

- Sneen kommer i morgen tidlig hovedsageligt i Sønderjylland. Hen mod otte-tiden vil snevejret være nået op til Esbjerg-Fredericia-området og måske den sydligste del af Fyn, siger Klaus Larsen, vagtchef hos DMI.

Det får nu Fyns Politi til at iværksætte en styrkelse af deres beredskab i form af militærets MAN-lastbiler samt deres pansrede mandskabsvogne. Lastbilerne bliver foreløbigt sat ind i Rudkøbing, Glamsbjerg, Ringe, Nyborg, Otterup og Ærøskøbing.

Påvirker eftermiddagstrafikken
De pansrede mandskabsvogne vil være placeret på Falckstationerne i Svendborg og Odense, oplyser politiet.

- Snevejret vil komme til at påvirke eftermiddagstrafikken op over Sjælland, Aarhus og måske i nærheden af Aalborg-området. I den sydvestlige del vil der fortsat være risiko for snefygning, Klaus siger vagtchefen.

Køretøjerne vil være klar til at assistere fra mandag morgen klokken 08.00, og vil være i beredskab foreløbigt indtil onsdag morgen.

- Der kan blive tale om regulær snestorm, skriver DMI på sin hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere