Bag lukkede døre: Sådan blev han pave

Den italienske journalist Marco Politi løfter nu lidt af sløret for, hvordan det gik til, da Jorge Mario Bergoglio blev pave

Når dørene lukker til Det Sixtinske Kapel, og konklavet starter, er det i princippet kun de mange kardinaler, der ved, hvad der foregår.

Resten af verden er hensat til at vente på henholdsvis sort røg eller hvid røg fra skorstenen, der indikerer, om der er opnået enighed om udnævnelsen af en ny pave.

Læs også:

Se også: 10 ting du ikke vidste om Pave Frans

Den velunderrettede, italienske journalist Marco Politi, der i mere end 20 år har dækket Vatikanet intensivt, løfter dog nu lidt af sløret for, hvad der foregik i Vatikanet, da Pave Frans 1. forleden blev valgt til den 266. pave.

Ifølge Politi var den nyudvalgte pave - med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio - langt fra kardinalernes førstevalg, fortæller han til CNN.

Læs også:

Indbyggerne i Buenos Aires gik på gaden for at fejre pave-kåringen. (Fotocollage: AP) Samfund - 14. mar. 2013 - kl. 07:00 Argentinere jubler: Vi har paven - og Messi

- Kardinalerne er bundet af et tavshedsløfte, men ifølge de første læk forlyder det, at der til at starte med var en meget stærk kandidat, nemlig den italienske ærkebiskop i Milano, Angelo Scola, udtaler Marco Politi til CNN og fortsætter:

- Scola gik ind til konklavet med stærke støtter, men de første afstemninger kunne ikke fremprovokore den nødvendige 'lavine-effekt', således at han fik flere og flere stemmer. Og derefter traf han den vise beslutning at ændre strategi.

Læs også:

Se også: Sexofre til paven: Stop pædofile rovdyrs-præster

Derefter skulle Angelo Scola angiveligt have droppet sin ambition om at blive pave. Derefter skulle Jorge Mario Bergoglio have trådt længe frem på scenen som kompromissøgende 'brobygger', og resten - som man siger - er historie.

Politi fortæller desuden, at der i blandt kardinalerne var en stærk strømning, der ønskede en pave, som ikke kom fra Europa. Og kardinalernes valg af den første latinamerikanske pave nogensinde understreger da også kirkens ønske om at udbrede sig på globalt plan, vurderer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere