Her er kravene til Danmarks vigtigste banker

Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er torsdag indstillet af et udvalg som systemisk vigtige banker

Det vil sige, at de er så vigtige for samfundsøkonomien, at det vil få store konsekvenser, hvis de går ned eller bliver økonomisk nødlidende.

Det såkaldte SIFI-ekspertudvalg er identificeret på koncernniveau på baggrund af størrelsen af indlån set i forhold til sektorens samlede udlån og størrelsen af balancen set i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.

Forkortelsen SIFI står for 'systemically important financial institution'.

Udvalget anbefaler regeringen, at de danske SIFI'er bliver lagt under skærpet krav til kapital og likviditet. Blandt andet skal grænsen for SIFI'er være højere end nu. Der anbefales et kapitalkrav på 10 procent i stedet for den eksisterende grænse på de otte procent.

De seks finansielle virksomheder skal desuden udarbejde genopretnings- og krisehåndteringsplaner, og der vil blive stillet krav om god selskabsledelse.

Samtidig foreslår udvalget, at de seks SIFI'er bliver underlagt et skærpet tilsyn.

Erhvervs- og Vækstministeriet sender SIFI-udvalgets rapport i offentlig høring med frist svarfrist den 19. april.

Det ventes, at politiske forhandlinger om regulering af de seks udpegede vigtige finansielle virksomheder begynder i foråret.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere