Karatetræner tog Michalas mødom

Hendes mere end 30 år ældre træner er dømt for at have dyrket sex med sin elev - men er stadig formand i karateklubben

17-årige Michala Kjær Stenstrøms meget ældre karatetræner blev dømt for at have haft et seksuelt forhold til sin elev. Foto: Yilmaz Polat
17-årige Michala Kjær Stenstrøms meget ældre karatetræner blev dømt for at have haft et seksuelt forhold til sin elev. Foto: Yilmaz Polat

Michala Kjær Stenstrøms karatetræner var nærmest som en reservefar for hende gennem flere år. Han er en af de dygtigste instruktører i Danmark, og den talentfulde karatepige kom under hans kyndige vinger som 11-årig og nåede at få det sorte bælte.

Da hendes forældre blev skilt i 2004, var han hendes klippe, fordi Michala lige i den periode havde det svært med sin far, fordi det var ham, der gik fra moren. Men da hun blev 17 år, udviklede forholdet mellem træner og elev sig langsomt til at blive fysisk - og senere seksuelt.

- Den første gang han kysser mig, sidder vi i hans sofa i hans stue på første sal. Det har jeg tit bebrejdet mig selv. Hvad nu hvis jeg ikke havde sat mig ind til ham. Og så begynder han at røre ved mig og ae mig, og så bukker hans sig ned og kysser mig på munden, fortæller Michala.

Læs også:

Se også: Michala sexmisbrugt af sin karatetræner: Han er stadig formand for klubben

Senere spørger han hende, om hun ville sove i hans seng.

- Den aften står meget tydeligt. Det første, jeg tænker, er, hvordan kan jeg sige nej? Han siger selv, at så kunne han bare sove på sofaen. Han havde vagt, så han kunne blive kaldt af sted. Men så havde jeg lidt dårlig samvittighed, for hvad nu hvis han sov dårligt. Så måtte jeg bare sige ja, fortæller hun.

Den første nat i sengen udviklede sig til regelmæssige samlejer mellem ham og Michala, der var jomfru på det tidspunkt.

Læs også:

Se også: Sexdømt karatetræner: Min sti er ren

- Der er mange 17-årige, der er meget fremme i skoene. Det er jeg på mange punkter, men ikke lige på det her. Jeg kunne lige så godt have været 12 i forhold til det. Jeg var bare ikke nået dertil, siger Michala, der ikke vidste, at forholdet var kriminelt, men hun havde en fornemmelse af, at det ikke var rigtigt.

Hun blev aldrig tvunget til noget, men kunne ikke finde ud af at sige nej til den meget ældre mand, der samtidig var hendes træner og fungerede som en slags reservefar.

- Han er den bedste til sit job. Han er en af de bedste instruktører og en af de højest graduerede i Danmark. Så ved man, at han har styr på tingene, og han har ordet i sin magt. Der er den her aura om ham, at man ikke bør betvivle ham, siger hun.

I februar sidste år blev karatetræneren dømt for cirka ti samlejer med Michala i hans hjem i perioden fra vinteren/foråret 2008 og frem til 11. september 2008, og et tilfælde af anden kønslige omgængelse end samleje på en strand, mens Michala var på sommerlejr med karateklubben.

Læs også:

Se også: DIF: De fleste klubber vælger at skille sig af med sexdømte trænere

I dommen står der, at retten har lagt vægt på omfanget af det seksuelle samkvem, det tillidsforhold, der må antages at have bestået mellem forurettede og tiltalte, idet forurettede har kendt tiltalte fra en meget ung alder, og idet tiltalte har deltaget i forurettedes familieliv og kendt dennes øvrige familiemedlemmer, samt på den store aldersforskel mellem tiltalte og forurettede.

Michalas alder og at forholdet fortsatte i omkring halvandet år efter, hun blev 18 år, har trukket i en mildere retning i rettens bedømmelse.

Hvad synes du om det principielle i, at en sexdømt karateinstruktør kan sidde som formand i en klub, når han er fradømt retten til at være træner for børn og unge under 18? Skriv din mening herunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere