Langt til forår: Så isnende koldt bliver det

Det kommer til at vare noget tid endnu, før foråret sænker sig over landet, oplyser DMI

(Foto: Pernille Westh)
(Foto: Pernille Westh)

- Foråret har stadigvæk meget lange udsigter.

Så nedslående lyder vejrprognosen fra Dansk Meteorologisk Institut over den kommende uges vejr.

Du kan selv tjekke vejrudsigten her på vejret.dk.

- I dag kommer vi til at ligge på helt ned til 6-7 frostgrader og en frisk vind, så det er noget, der går gennem marv og ben. På Bornholm og på Sydhavsøerne vil sneen desuden fortsætter i løbet af dagen, forklarer vagtchef Mogens Rønnebek til ekstrabladet.dk.

Samtidig oplyser han, at kulden fortsætter:

- Tirsdag til torsdag bliver lidt lunere, men vi taler stadig temperaturer omkring frysepunktet, lokale snebyger og nattefrost på op til 10 grader, siger han og fortsætter:

- Til gengæld bliver der også tale om lidt sol, og vinden vil lægge sig lidt. Så helt lige så koldt som de forrige dage, vil det ikke føles, siger Mogens Rønnebek til ekstrabladet.dk.

Ifølge meteorolog Thomas Alsbirk fra Vejret.dk skyldes det kolde vejr en kølig strømning.

Læs også: Solrigt og isnende koldt

- Danmark ligger i en kølig strømning som giver dagsfrost og hård nattefrost først på ugen. Strømningen styres af lavtryk over Centraleuropa og højtryk nord for landet som sender kold luft ind over landet fra nordøst, forklarer han til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere