Danskerne giver 13,5 mio. til Folkekirkens Nødhjælp

19.000 frivillige fik 13,5 millioner kroner i raslebøssen til Folkekirkens Nødhjælp under søndagens indsamling

13,5 millioner kroner. Det var resultatet, da regnebrættet fra søndagens indsamling til Folkekirkens Nødhjælp blev gjort op.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

19.000 frivillige trodsede kulden, og gik fra dør til dør med raslebøsserne. Pengene er øremærket kampen mod sult i verdens fattige lande.

Resultatet er dog en en million kroner mindre end ved sidste års indsamling, men vejret med kulde og sne var heller ikke de bedste forudsætninger.

Nogle steder sneede det kraftigt, fygning skabte problemer i trafikken, og over hele landet blæste en så kraftig vind, at de to-tre minusgrader føltes som op mod 20 graders kulde.

Den isnende kulde kan have været årsagen til, at en del husstande ikke fik besøg af indsamlere i dag. Derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp alle, der ventede forgæves, til at give et bidrag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere